Endnu mere live fra topmødet

En af diskussionsemnerne er hvordan hele topmødet føles. Vi spørger forskellige forbipasserende om hvad de synes om selve indretningen, standene:

“Jeg synes ikke det ligner en messe for kontormøbler, jeg ved sgu ikke hvad det ligner, jeg fattes ord, siger Jan fra Viborg.

Der opstår en diskussion om hvordan et topmøde for mennesker, der på en eller anden måde er lidt vanvittige skal se ud.

“Det kunne være fedt med en billedserie, nogle digtsamlinger, der skal lidt nerve ind, uden at det bliver for meget,” siger Jimmy Sindahl, han fortsætter, – Hvad hvis setuppet var nogle hyggekroge,et sted hvor vi kunne snakke sammen.

Pårørende

Topmødets tema er ungeliv og der er mange pårørende der deltager i topmødet.

“Jeg håber på,at jeg i dag bliver klogere, på hvordan der kan blive en bedre kontakt mellem pårørende og det psykiatriske system. Psykiatrien holdt et forsøg med en lille fokusgruppe på rigshospitalet, og det var en succes, men det løb altid ind i den samme barriere. tavshedspligten. Tavshedspligten står i vejen for at få en dialog, der kan bruges til noget. Jeg har selv oplevet, at hvis personalet er åben, kan det gøre en kæmpe positiv forskel,” siger en pårørende, der gerne vil være anonym.

En anden pårørende siger,

“Jeg har vil gerne have frem, at de unge får domme for ingenting. Og at der bliver givet medicin, der ikke er ordentligt undersøgt. Jeg er selv pårørende til en datter der blev indlagt og fik medicin, og mælken stod ud af brysterne på hende, og alle var ligeglade. Samtidig, hvis du så meget som hiver en læge i selerne, får du en dom. Også selvom det kan hænge sammen med medicinen. Jeg  tror ikke en pind på at nogen vil lytte på mig, så jeg kommer for at høre om der er flere end mig, der har det som jeg har det. Jeg kunne godt tænke mig at lave en demonstration, imod medicin. Patientklagenævnet, politikere og alle andre, får jeg at vide det er forfærdeligt, men der sker ikke en pind, siger Else lige før der bliver kaldt ind til næste del af programmet. – Det skal frem at medicinen ikke er undersøgt i forbindelse med voldssager.