Live reportage fra psykiatritopmødet på Frederiksberg Gymnasium
“Foreløbigt er det er superbt topmøde. Det hele er godt. Men jeg er også lige kommet,” siger Inger-Liss Christoffersen, gæst ved topmødet.
“Jeg håber at det her topmøde kan udbrede budskabet om at psykiske lidelser er ligesom alt andet, for eksempel en diskosprolaps,” siger Emine Haddar fra Muhabet. Hun fortsætter, “altså forstået på den måde, at når du får en psykisk lidelse, er det typisk som om det er din egen skyld. Hvis nogen brækker benet er det ikke sådan.”
Efter en hektisk begyndelse er psykiatritopmødet nu i gang. vi har gennemgået de forskellige organisationers stande, og stiller nu skarpt på spørgsmålet, om der her er et normalitetstopmøde eller et psykiatritopmøde?
Her er mange gode viljer, mange mennesker, men det er svært at se forskel på dette arrangement og en messe for kontormøbler. Bortset fra – selvfølgelig – Outsiderens super fede stand. Vi vil i løbet af dagen fortsat lede efter gnisten af galskab bag de fine foldere, ens bannere og ting i den dur.