Laplandsmodellen bygger på forskningsresultater, der viser, at i de fleste menneskers liv, er der tre til seks personer, der er meget vigtige i deres liv. Det gør det realistisk at inddrage netværket, når et menneske er i akut psykisk krise.
Inddragelse af netværket er selve omdrejningspunktet i Laplandsmodellen. Samtidig lægges der vægt på at sætte ind, når problemet opstår. Det første behandlingsmøde skal foregå senest 24 timer efter henvendelsen. I Danmark findes der i øvrigt en lignende behandlingsret for mennesker i psykisk krise – den giver ret til et møde med en psykiater senest to måneder efter at problemet er opstået…
I disse år er der en voksende interesse for Laplandsmodellen herhjemme. I blandt andet Odsherred Kommune og Region Sjælland arbejdes der med metoder, inspireret af Laplandsmodellen (gyldigt i 2010). Region Syddanmark snuser til det for tiden og på det psykiatriske hospital Fjorden i Roskilde kører der også et forsøg.
En af artiklerne – “gør jeg det nu rigtigt” – i Outsiderens serie handler om det altafgørende element i Laplandsmodellen – den åbne dialog. Ligesom flere og flere tager en uddannelse i recovery, er der også flere der uddanner sig i at vejlede åben dialog.
Men er det at narre sig selv at tro, at et eksamensdiplom gør en forskel – Og er det spildte kræfter, hvis det menneske, der er i krise, alligevel tvivler godt og grundigt på sit netværk?
Om Laplandsmodellen:
Hvad er Åben Dialog, relations- og netværksarbejde
Åben Dialog bygger på den finske ”Laplandsmodellen”, som er udviklet af Jaakko Seikkula fra slutningen af 80´erne og op gennem 90´erne. Her udviklede Seikkula en arbejdsform, der sætter fokus på samarbejde på tværs af sektorer, og hvor grundelementerne i behandlingen har fokus på netværket omkring individet. Udgangspunktet for denne behandling er forståelsen af, at forandringer og løsninger skal findes i den sociale kontekst, frem for hos det enkelte individ. Denne tilgang har vundet stor anerkendelse i flere lande.
Finske undersøgelser viser, at 77 % af de brugere, der har deltaget i projektet, ikke har haft et psykotisk tilbagefald i 2 år, efter behandlingen er påbegyndt. 83 % var efter to år vendt tilbage til et job eller et studie.
Ingen ville tage Laplandsmodellen alvorligt, hvis ikke det var fordi, at psykisk sårbarhed meget sjældent bliver til en psykiatrisk karriere i netop denne mellemstore kommune i Nord-Finland. 60 procent af patienterne behøver ifølge kommunens egne opgørelser ikke at tage medicin og er i stand til at blive i deres job eller forsætte deres uddannelse. Tallene fortæller også, at der stort set ikke kommer nye kroniske patienter til i det psykiatriske behandlingssystem.