Et referat fra PsykiatriFondens psykiatriuge 2012
1. dag – Hvad Sker Der I Hjernen Ved Ptsd?
Professor Jesper Mogensen, Institut for Psykologi, Københavns Universitet forsøgte på en humoristisk og underholdende måde, at skabe lidt forståelse for hvad der sker i hjernen hos personer som har diagnosen PTSD (Posttraumatisk stress syndrom).
Flere undersøgelser tyder på at Hippocampus tilsyneladende er mindre hos folk med PTSD. Hippocampus er en del af hjernen, som spiller en rolle i forhold til vores hukommelse og indlæring.
Dette er påvist blandt andet ved at scanne hjernen på taxachauffører i London, hvis hippocampus typisk er større end resten af befolkningens, eftersom chaufførerne har lært byens vejnet at kende udenad.
Derefter blev der talt meget om mestrings-strategier i forhold til PTSD og at det kan lade sig gøre at få hjælp på forskellige måder, herunder kognitiv terapi, der har givet gode resultater.
Jesper Mogensen fortalte om en kvinde som havde overlevet et skibsforlis, mens mange omkring hende var faldet i vandet og druknet.
Vedkommende var flere år senere til en balletforestilling. Pludselig fik hun et voldsomt angstanfald og måtte forlade forestillingen. Hverken hende selv eller dem der var med hende forstod hvad der udløste anfaldet. Først ved senere terapi fandt man sammenhængen mellem dirigentens løftede arme og det hun sidst havde set af de folk som druknede: deres udstrakte arme igennem vandoverfladen!!
Professor Jesper Mortensen sluttede af med et lille citat:
Hjernen – Formet Af Livet
Livet – Formet Af Hjernen
2. dagen – Angst Og Særligt Sensitive Mennesker
Denne dag var mindst lige så interessant som 1. dagen. Og atter med totalt udsolgte billetter.
Sensitive er ikke en diagnose!
Psykolog Lise August, Sensitiv Balance, fortalte bl.a. at 15-20 % er nedarvet personlighedstræk og ligeligt fordelt mellem kønnene.
- Særligt sensitive er mere følsomme overfor indtryk, “grunder” mere over f.eks. forurening, krig, mediernes påvirkning osv
- Typisk er indlevelsesevnen høj, og dette kan i nogle tilfælde være en belastning.
- Ofte vælger disse personer at arbejde inde for plejesektoren, som kan give dem store udfordringer.
Facts om særligt sensitive:
- 70% er indadvendte
- 30% udadvendte.
“Der bor ofte en barmhjertig samaritaner i dem” – Psykolog Lise August
- Tit går tingene “dybere under huden” hos Særligt Sensitive, men de har også nogle kognitive fordele: bedre indlevelsesevne, bliver ofte dybt bevæget af musik og kunst, virker mere opmærksomme på fine nuancer, har ofte et rigt og sammensat indre liv.
- For disse mennesker er det godt at lære at tage vare på sig selv – at være gode og omhyggelige til at planlægge.
Sensitive børn af varme og kærlige forældre med en god opvækst har en større lyst til at dele deres legetøj med andre børn viste det sig ved en spørgeskema undersøgelse..
- Sensitive mennesker har svært ved modgang og belastning samt en højere risiko for at rammes af stress, angst og depression.
- Søvnbehovet er ofte højere end andres.
- Har en større tendens til at bebrejde sig selv i stedet for at rose og anerkende sig selv.
Psykolog Lise August talte derefter om, hvordan sårbarhed kan vendes til styrke:
- Sæt focus på sensitive styrkesider
- Tag vare på følsomheden og giv den accept
- Skab en livsstil som afbalancerer det sensitive træk, og vær opmærksom på forskelle (f.eks indadvendthed, nyhedssøgende.)
- Tag højde for medicinsk følsomhed
- Terapeutisk alliance og tilpas stimulering er mere afgørende i psykoterapi.
For nogle har det været en stor lettelse at blive klar over andre har det på samme måde.
At lære SELVBEROLIGELSE er vigtigt!
- Ofte mange modsatrettede følelser: Når de er ramte af stress sætter de ofte endnu flere aktiviteter i gang.
For dem ville det være godt hvis nogle nærtstående af og til kunne spørge: har du det egentlig godt? - I terapiforløb kan der evt være mere brug for pauser til at lade spørgsmålene “gå ind”.
- Får disse personer fred og ro kan de udvikle nogle fantastiske evner viser det sig..
Litteratur som Lise August henviste til:
- ”Særligt sensitive mennesker” af Elaine Aron, Borgen 2008
- ”Særligt sensitive menneskers trivsel” af Elaine Aron + Lise August, 2010
Dagen fortsatte med:
- Professor v Rigshospitalet, Tom Bolwig, der fortalte om angstens mange ansigter, fobier, medicinering.
- Sidse Arnfred, forskningsoverlæge v. Psykiatrisk Center Ballerup, forsatte med om angst ved personlighedsforstyrrelser, borderline, cutting og ADHD.
- Læge v Psykiatrisk Center Sct Hans, Rasmus Nejst Jensen, fortalte om sammenhæng mellem angst og kunst. Også vældigt spændende! Det samme var afslutningen med psykolog Casper Aaen, psykiatrisk Center Glostrup der fortalte om Psykoterapi ved angstlidelser.
ALLE emner og indlederne var utrolig givende at lytte til. Dette var bare et lille uddrag derfra som jeg håber nogen på en eller anden måde kan bruge. Stor tak for et par spændende dage skal lyde herfra..
Annette :-))