Af Terkel Winther

 

Autoritetstro

Jeg kan fortælle
male billeder
fra et land
beskrive dufte og farver
fortælle om krige
der overgår enhver forstand
men jeg forventer ikke
at du vil kunne forstå
mine historier er kun billeder
fra et fremmed og mærkeligt land

Inde i landet
er der stille
hvide kitler
i hverdags tøj
nogle der forstår bedre end andre
og svarene aldrig
hvad jeg spurgte om
vi tager dig med på en rejse
men ingen spørger mig
hvor jeg vil hen

hvordan skal jeg beskrive
en kultur
hvor andre dikterer
med hvilke farver
livet stråler
og alle
forstår dig bedre
end du selv

de argumenterer
med sprøjter og medicin
sjælen bliver så underligt stille
had og kærlighed
er samme ting
men måske forstår du bedre
hvis jeg satte et nummer på din sjæl
og alle
lyttede på dig
med nedladende overbærenhed

der var min kultur dengang
jeg kæmpede
og slap væk
men inden i mig
lever et fængsel
et spørgsmål
en spydig kommentar
valgte jeg ikke selv det hele?
Var det ikke mig
der sagde
ja
og tak
dertil?

Om Forfatteren

Outsideren er Danmarks største online-magasin om psykiatri og psykisk sygdom, produceret af mennesker, der har prøvet psykiske lidelser på egen krop og sjæl. Outsideren er et talerør for folk med psykiatrisk brugererfaring. Outsideren tilbyder også Danmarks største blogger-univers for psykisk sårbare.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.