Stille snor minderne sig som guirlander mod himlen og forlader sindet. Outsiderens skribent Terkel Winther er taget til Gallo Gården Skærlund i Thy for at nyde stilheden og eftertanken, før turen går tilbage til stenbroen.
Af Terkel Winther
Jeg er taget op til Gallo Gården Skærlund. Den ligger sådan ca. midt imellem Hundborg og Vorupøre og blev købt til kursusejendom og refugiemulighed for psykiatribrugere af den navnkundige psykiater og overlæge på Risskov, Johannes Nielsen.
Der er dejligt heroppe og helt stille. Der er hverken internet eller TV på Skærlund, og det er en god ide. Jeg sidder ofte i døren ud mod gården og ser på himlen. Skyerne tårner sig op, og der er nok et regnvejr i vente. Vinden danner små bølger på en kæmpe vandpyt, som ligger midt på gårdspladsen.
Jeg tænker, at det egentlig er mærkeligt, at stilhed er lyde fra naturen. Vindens stille hvisken eller råbende og truende facon – regnen som hvisler gennem luften og lægger sig blødt til rette på småsten og måske et uheldigt insekt.
Stille snor minderne sig som guirlander mod himlen
Naturens lyde lokker sjælen til at turde åbne munden og lade år af fortrængte minder sive frem fra det underbevidste. Stille snor minderne sig som guirlander mod himlen og forlader sindet. Kroppen vækkes til live i raske gåture hen over det grønne landskab. Her er dejligt.
Det er efterhånden nogle år siden, Johannes Nielsen købte Skærlund. Der var vist nok noget mumlen i geledderne fra de omkringliggende huse, men som årene er gået, er stemmerne forstummet. Ja, det går jo, siger folk. Det er flinke mennesker. Der er ikke noget der.
Stort set opad Skærlund ligger Enggården. Enggården er et fontænehus, og det betyder, at man arbejder med nogle lidt andre principper end andre steder i psykiatrien. Her tror man på individet, og man ikke alene tror, man ved, at alle mennesker har ressourcer. De skal stimuleres og lokkes frem, men så kommer mennesket også til syne. Genkendt som et menneske med værdi og nytte. Ikke bare psykiatribruger. Menneske, som alle andre. På godt og ondt.
Skærlund ligger i Thy
Tænk at Skærlund og Enggården ligger her i Thy. Det er ikke længe siden, jeg var i Klitmøller, og jeg var tryllebundet over hedens tilfangetagne passion og Vesterhavets enorme styrke. Min kæreste og jeg gik langs stranden, og sand og skumsprøjt viklede sig ind i hendes hår. Du ligner en blanding af den skumfødte Venus og havmanden selv, sagde jeg til hende, mens hun med spredte arme råbte mod vinden. Der er en grund til, at Skærlund ligger i Thy. Jeg tror ikke, den kunne ligge andre steder.
Jeg kommer inde fra stenbroen i København. Her er der ofte vrede i luften, stress og afsnuppede bemærkninger. Der er også cafeer, teatre, musik huse, biografer og kultur, når du vil. Selv i Kongens have har man bygget en pavillon, så folk kan blive underholdt af teatermennesker, hvis de besøgende i haven skulle kede sig – og det hænder, at jeg keder mig. Midt i byens larm og støj og konstant kørende underholdningsmaskine kan det hænde, at jeg keder mig.
Men i dag er jeg i Thy. Jeg sidder på Gallo Gården Skærlund. Jeg ser på himlen og tænker på menneske, som har haft betydning i mit liv. På skæbner jeg har kendt og på den behandling i psykiatrien, som nogen gange er værre end sygdommen.
Tanke stilhed op før turen til stenbroen
Tak til Johannes Nielsen for at forære mig en mulighed for hvile og eftertanke. Det er ikke dyrt. Sølle 700 kroner for en uge. Når jeg har tanket nok stilhed op, går turen hjem til stenbroen. Når jeg er stille, bliver mennesker jeg møder også stille. Stenbroen bliver med ét en stille oase med cafeer, teatre, musiksteder og mange mennesker, som kommer fra næsten hele jorden. Stenbroen er okay, og livet er okay. Men man har brug for stilhed. Bare engang imellem.
Læs mere:
http://gallo.dk/gallo-aktiviteter/gallo-garden-skaerlund
Se også Terkel video om Skærlund: