Den 28-årige komiker Sofie Hagen har taget England med storm. Hun har optrådt på de ypperste stand up-scener og vundet den prestigefyldte pris Foster’s Best Newcomer i 2015. Men Sofie Hagen kæmper også med angst. Lidelsen kommer i spil, når hun ikke får vinduespladsen på en flyvetur, når der er myldretid i metroen – men aldrig, når hun står på en scene.
Af Tinne Buchholz Madsen
Sofie Hagen har travlt i øjeblikket, da hun turnerer med sit nye show ’Shimmer Shatter’ her i Danmark. Alligevel har hun indvilliget i at deltage i et skriftligt interview med Outsideren, der tager udgangspunkt i hendes angstlidelse, som hun har kæmpet med i mange år. En lidelse, der ligesom hendes depression, spiseforstyrrelse og erfaring med selvskade, ikke er tabu for Sofie, men som hun i stor udstrækning bruger som materiale til sine shows.
Hvornår startede din angst, og hvordan oplevede du det?
Jeg kan huske et angstanfald i gymnasiet, da jeg var 17 år gammel, men jeg tror ikke, jeg identificerede det som et angstanfald, da det skete. Det hele er faktisk lidt sløret.
Hvordan påvirker din angst dit liv?
Min angst kommer, når jeg er iblandt mennesker; når der er myldretid i metroen, og jeg ikke kan bevæge mig, og folk skubber, og min taske er i vejen. Det kommer, hvis jeg er på en travl bar eller restaurant. Og hvis jeg ikke sidder ved vinduespladsen i et fly. Jeg havde engang et fire timers langt panikanfald på vej til Finland.
Er der noget, angsten forhindrer dig i?
Det synes jeg: normal social omgang med andre mennesker. Ikke-angstfyldte mennesker går i byen og hygger sig. De kan gå ned ad gaden en lørdag aften uden at hyperventilere. De behøver ikke møde op i lufthavnen 2,5 time i forvejen, fordi de skal være helt sikre på, at de kan få en vinduesplads. De kan sidde midt i en restaurant – helt uden at begynde at svede, fordi der ikke er vægge omkring dem.
Er der noget som helst konstruktivt, du kan bruge lidelsen til?
Det eneste gode ved at have angst, er, at jeg kan empatisere med andre, der har angst. Mange mennesker i mit publikum har angst, og kommer op til mig efter shows og snakker. Ofte har de et mindre angstanfald imens. Og de ved, at jeg forstår. Og det gør jeg. Jeg forstår. Det er rart. De føler sjældent, at der er plads til dem i comedy shows. Men det er der altså i mine. Så det gør mig glad.
Hvordan føles dine angstanfald?
Det sidste jeg fik, var i sommer i Rotterdam, da jeg optrådte til Rotterdam Comedy Festival. Jeg kunne ikke finde et sted at spise aftensmad. Det sted, jeg havde tænkt mig at besøge, var lukket. Og alle steder var proppede med mennesker. Pludselig var der mennesker alle vegne. Jeg kunne ikke sidde ned og jeg kunne ikke koncentrere mig. Så begyndte mine hænder at ryste, min mund blev tør, mit hjerte hamrede afsted. Jeg sad i tyve minutter og holdt om mig selv på en bænk midt i byen. Det sad i kroppen i mange dage efter.
Hvad gør du for at håndtere angsten bedst muligt?
Det eneste, der har hjulpet en lille smule, er meditation. Jeg har en app, der hedder Headspace. Det er bare en mand, der lærer én at trække vejret. Så står jeg i myldretiden, går jeg ind i mig selv, mærker mine tæer, mærker min hovedbund og tæller, 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10. Trækker vejret ind gennem næsen. Holder det i et par sekunder. Og så ud gennem munden.
Har du aldrig haft angst, når du skulle optræde?
Nej, det er på scenen, jeg har det allerbedst. Det er dér, jeg har fuld kontrol. Menneskemængden er samlet i en fin gruppe foran mig – hver person på hver sin plads. Der er en mikrofon, så ingen kan tale over mig. Der er en scene, så alle kan se mig. Jeg har intet at være bange for på en scene. Få gange har jeg været nødt til at optræde for mennesker, der alle stod op og snakkede på et dansegulv. Det har været skrækkeligt. Men det er langt fra alle shows, der er sådan.
Du har nævnt i flere sammenhænge, at det er vigtigt at tage historier om fx depression, angst og cutting og få folk til at grine af dem. Hvad kan man få med hjem, ud over grinet?
Forståelse. Der sidder folk og ser mig optræde, som ånder lettet op og tænker: Jeg er ikke alene. Det er det vigtigste.
Mennesker med angst er jo ligeså forskellige som alle andre – men er der alligevel et slags allround-råd du kan give til folk, der lider af angst?
Træk vejret.