Min metode er uhyre enkel og effektiv. Den får flagermusene i hovedet til at falde til ro, og jeg laver den overalt – liggende, siddende, stående eller, mens jeg går tur – med eller uden hund. Den er også god, når jeg rammes af stress ved indkøb, fx.

Inspirationen til øvelsen fik jeg, da jeg hørte en japaner sige:

 

“I Østen har vi tunge fødder og lette hoveder.

I Vesten har I tunge hoveder og lette fødder. Derfor vælter I så let”.

 

Øvelsen går ud på at gentage ordene: “Tunge skuldre, tunge fødder, let i hovedet”, og jeg kombinerer gerne dette med en lille grounding, hvor jeg står helt stille og forestiller mig, at de blytunge fødder slår dybe rødder ned igennem asfalten og jorden. Så bliver jeg bliver til et egetræ, som intet kan vælte. Jeg plejer bruger 15 minutter på denne simple selvhypnose-øvelse. Jeg lukker øjnene halvt i, så jeg kan registrere, hvad der sker omkring mig – uden at lade mig påvirke af det. Så trækker jeg vejret dybt. Jeg trækker ny energi ind i hele kroppen ved indåndingen, og ved udåndingen – der gerne har denne lyd på: “Aaaahhh” – breder der sig en dejlig ro ud i alle mine celler.

Når jeg er ude i denne tid på året, er fuglenes sang et stærkt beroligende akkompagnement. Om vinteren har jeg nogle gange Lenoard Cohen i ørebøfferne. Hans langsomme tyktarmsstemme er med til at få mig helt ned i gear.

Hvis der stadig er en urolig flagermus efter en øvelse, plejer jeg at stikke hovedet under bruseren med iskoldt vand.

Jeg har i mange år dyrket meditation, hvor det går ud på at gentage ord uden mening – ohm og den slags. Det er også uhyre effektivt. Men det gode ved ovennævnte øvelse, er, at den med det samme gør mig fysisk afspændt. Når jeg går omkring med skuldrene oppe om ørerne, er det godt at sige “Tunge skuldre”, det får mig straks til at slappe af. Jeg skal selvfølgelig have god tid. Ingen møder eller deadlines, der kan forstyrre. Hvis jeg møder nogen, mens jeg laver øvelsen gående – i et tempo der er meget SLOW – er det let at skifte til “normal mode” og udveksle et par ord om det, alle taler om, men ingen gør noget ved – nemlig vejret. Derpå er det let at vende tilbage til selvhypnosen.

Anette Møller Larsen har har sendt mig dette billede af sin bogstavlampe, hvorpå hun har sat mantraet.

“Sætningen går mere eller mindre ubevidst ind i hjernen, hver gang jeg går forbi tavlen”, siger Anette

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mange tak til Anette for denne inspiration.

 

Jeg har lavet denne video, hvori selvhypnose metoden kort præsenteres.

https://youtu.be/m5S1wu7WY_0

(Highlight linket, højreklik og klik på “gå til …”)

 

 

Mantraet kan udvides

Jeg kombinerer ofte øvelsen med en anden zen-inspireret metode, jeg har skruet sammen. Den handler om at bevare fokus og også betragte sure pligter som en del af livet – pligter, jeg oven i købet kan vende til en afslappende meditation. Indimellem! Langtfra altid…

Jeg har tidligere skrevet dette indlæg herom:

 

 

Du lever også, mens du vasker op!

 

God fornøjelse! Jeg vil selvfølgelig meget gerne høre, om I også får lagt flagermusene til ro.

Om Forfatteren

Journalist i mere end 20 år og forfatter til fire bøger - "Lev stærkt - dø naturligt", "En farlig ferie", "Mani og depression" og "Kørestol-og hvad så?". Du kan læse mere om bøgerne her: www.kims-bog-korner.dk Kim oprettede i 2013 Facebookgruppen "Mani og Depression" - primært for bipolare og pårørende. Gruppen har i dag 500 medlemmer. Kim har været journalist i Kræftens Bekæmpelse, redaktionschef på magasinet I Form, informationschef i Danmarks Turistråd og Scleroseforeningen.

En kommentar

  1. Birgit Merret

    Min søster og jeg skulle altid vaske op i vores barndomshjem, for mor havde været på benene hele dagen, og far havde lagt sig på sofaen med avisen. det var jo hans soleklare ret som herre i huset. Men min søster havde en klar og lys sopran, som hun bl.a. anvendte i adskillige kor igennem et langt liv, og jeg stakkel, som ikke kunne synge efter noder, kunne få lov til at synge 2.stemmen! Så vi sang til opvasken, så det klang ud over alle kvarterets haver, og der er aldrig nogen, der har klaget over det. Derfor har jeg aldrig hadet at vakse op. Ligesådan når jeg er nødt til at gøre rent. så går jeg og nynner for mig selv – resultatet bliver bedre, jeg har aldrig “javetravlt”, og det ender jo med at have været en REN fornøjelse. Den form for terapi kunne mange sikkert have glæde af. og hvis mn ikke kan li`at synge, så skru op for musikken!!!

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.