Det er et mantra, jeg bruger meget for at dæmpe min stress. Og hvad betyder det så? Selvfølgelig lever du, mens du vasker op, kunne man sige. Tanken er, at give tid til det, der tidligere var irriterende pligter. Man bruger jo tid (liv), mens man udfører dem. Så hvorfor ikke vende det på hovedet og nyde pligterne – lave en slags event ud af dem? Som sagt, så gjort. Hvor jeg tidligere greb opvasken lettere hysterisk an, stakåndet og med skuldrene op om ørerne, er jeg begyndt at trække vejret dybt, mens jeg prøver at koncentrere mig 100 procent om opvasken. Den er ikke længere en pinsel, der skal overstås hurtigst muligt. Jeg har et termokrus med kaffe inden for rækkevidde, og nogle gange musik i hovedtelefonerne – gerne Leonard Cohen, hvis dybe, langsomme tyktarmsstemme har en beroligende virkning på mig. Andre gange lytter jeg til Albinonis Adagio eller en meditationsøvelse, der kaldes Yoga Nidra. Den er uhyre enkel, idet den går ud på at tælle på åndedrættet og sige til forstyrrende tanker, at jeg ikke tid til dem lige nu. Jeg lader dem passere og lover, at jeg (måske) vil vende tilbage til dem på et senere tidspunkt. Jeg nyder synet af hver eneste tallerken, jeg får vasket pæn og ren og stiller den stolt på plads i skabet. På det seneste er jeg begyndt at udvide mantraet til også at gælde hundeluftning, græsslåning og morgentoiletten. Jeg sørger for, at der er god tid, når jeg går med hunden, kører med plæneklipperen og svinger barbermaskinen. Der må ikke være vigtige ærinder, der skal udføres lige efter. Jeg lader min hund bestemme tempoet og giver den lang snor, selv om det medvirker, at jeg igen og igen må stå stille på stien, mens den drypper beskeder til sine venner og snuser til deres. Jeg ser overbærende på hundeejerne, der nærmest slæber deres hund efter sig, som om den var en sæk cement. Sikkert fordi, de skal til et vigtigt møde eller lignende. Det skal jeg ikke, da jeg er så privilegeret at være førtidspensionist og dermed kan bestemme over min egen tid. Når jeg klipper plænen, nyder jeg den skønne duft af græs. Jeg lægger mærke til, hvor pæn, den bliver og giver mig tid til pauser, hvor jeg hyggesnakker med naboer hen over hækken. Hovedtelefonerne bliver brugt en gang i mellem. Når jeg gør mig i stand foran spejlet i badeværelset, bliver barberingen og tandbørstningen grebet an, som om det var en meditationsøvelse. Dybe vejrtrækninger, fokusering, farvel til tankemylder.

Nå det blev en længere smøre, men jeg håber, at mit mantra kan inspirere andre her på siden. Jeg er sikker på, at Leonard Cohen, Yoga Nidra og Albinoni kan streames fra nettet. Hav en dejlig, meditativ dag

Om Forfatteren

Journalist i mere end 25 år og forfatter til fem bøger - "Lev stærkt - dø naturligt", "En farlig ferie", "Mani og depression", "Kørestol-og hvad så?" og "Klimapolitiet". Du kan læse mere om bøgerne her: www.kims-bog-korner.dk Kim oprettede i 2013 Facebookgruppen "Mani og Depression" - primært for bipolare og pårørende. Gruppen har i dag 600 medlemmer. Kim har været journalist i Kræftens Bekæmpelse, redaktionschef på magasinet I Form, informationschef i Danmarks Turistråd og Scleroseforeningen.

En kommentar

  1. Grethe Nielsen

    Dejlig måde at gribe pligterne an på, Kim.
    Min livskloge faster plejer at sige om en opvask, der vokser sig større, at den står og samler tanker. For dig ser det ud til at være omvendt: den står og samler ro.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.