Af: Maja Skov Vang. Foto: Rasmus Cornelius Nilsen
Allerede som 14-årig blev Peter Wangel ramt af sin første depression. Fra den ene dag til den anden kunne han ikke falde i søvn, og den ellers glade og udadvendte fodbolddreng mistede fuldstændig livslysten.
– Jeg blev det modsatte af, hvad jeg plejede at være. Jeg mistede lysten til at se mine venner, gå til fodbold, gå i skole, til alt det, jeg plejede at foretage mig. Det startede uden en årsag, og det varede som regel en uges tid, så var jeg mig selv igen. Den gang vidste vi ikke, det var en depression. Det var først, da jeg fik diagnosen bipolar som 18-årig, at jeg kunne se, at det var det, jeg var ramt af som barn, fortæller han, da Outsideren møder ham til Don’t Fear the Weird-festival i Cinemateket.
Hvis Wangels forældre dengang havde vidst, hvad de ved i dag, havde de reageret med åbenhed på hans sygdom.
Musikeren, der både har spillet på Roskilde festival og på Pentaport Rock Festival i Sydkorea, har talt åben om sin diagnose, siden han fik den i gymnasiet. Efter en manisk periode blev han indlagt i en måned på en psykiatrisk afdeling, da han gik i 3.g.
– Jeg har aldrig skammet mig over det. Efter min indlæggelse samlede mine forældre mine venner og deres forældre, og alle der havde været berørt af min mani, for at forklare, hvad fanden det var, der var sket. Der var mange, der ikke vidste, hvad der var foregået. Den åbenhed de viste, gjorde det nemmere for mig at komme tilbage i gymnasiet. For typisk sker der det, når folk ved, hvad der er sket, så er det hele nemmere at tale om.
Jeg har sparet psykologtimer
En tilværelse som musiker med gode og dårlige anmeldelser, skiftende arbejdstider og ustabil indkomst, lyder ikke som det sundeste for en person med et sårbart sind. Og det var heller ikke alle, der var enige i, at det var den vej, den i dag 30-årige musiker skulle gå:
– Min psykiater frarådede mig dengang som 18-årig at blive musiker.
Det var Wangel imidlertid ikke enig i. I dag, tre albums og en lang række koncerter, senere erkender han dog, at han til tider synes det er hårdt at administrere både manager og pladeselskab. Til gengæld bruger han nærmest musikken som terapi:
– Man kan ikke bruge depression til noget, man kan heller ikke bruge mani til noget. Der er man syg. Men jeg kan bruge min erfaring til noget. Jeg kan nemt komme i kontakt med de store følelser. Det er let for mig, og det tror jeg er fordi, jeg har været igennem så ekstreme følelser, mit følelsesregistrer har været spændt ud til begge poler. Jeg er sikker på, at jeg har sparet mange psykologtimer ved at spille guitar.
Frygter ikke for sønnen
Måske er det de mange timer med guitaren i hånden, der er årsagen til, at det i dag er cirka 10 år siden, Wangel sidst var syg.
Første september udkom han med sit nyeste album ’Reasons’, med nummeret ’Reason’ der er skrevet til hans nyfødte søn. Wangel spørger i sangen sin søn, om han vil hade, hvis han har arvet sin fars sygdom? Det svar må Wangel vente lidt med at få, for Elvin er blot fem måneder.
– Jeg frygter ikke som sådan, at han skal arve min sygdom. Måske fordi jeg har haft en enormt kærlig opvækst, og det vil jeg give videre til min søn. Jeg vil give ham masser af kærlighed, så han lærer at skabe nære relationer, og så kan jeg ikke gøre så meget mere.
Du kan opleve Wangel, når han giver koncert d. 14. oktober i DR’s koncerthus studie 3.