Af Maja Skov Vang. Foto Rasmus Cornelius Nielsen
Tre psykiatribrugere fortalte i mandags hudløst ærlig om deres liv foran cirka 500 publikummer uden andre rekvisitter end den stol, de sad på og en medbragt rygsæk med minder. Det var præmissen for Jakob Balthasar Preisler, Niels og Mie Andersen.
I stykket ”Forstyrrelser” på Bremen i København fremførte de deres personlige fortællinger om et liv, der ikke helt er gået som forventet. Efter en veloverstået premiere, der blev afsluttet med stående bifald, fik Outsideren en snak med 22-årige Mie Andersen:
– Jeg synes, det gik sindssygt godt. Jeg var meget overvældet og måtte kæmpe med at holde tårerne tilbage, da publikum rejste sig. Jeg var virkeligt rørt. Tænk på alt det, vi har kæmpet for så længe, pludselig var overstået. Der var den vildeste følelse, siger Mie, der har diagnosen Borderline og ængstelig evasiv personlighedsstruktur.
Anledningen til, at Mie og de to andre stod på scenen, var et samarbejde mellem Outsideren og Os Imellem, der er titlen på en række arrangementer på Bremen Teater, der stiller skarpt på de sociale udfordringer i samfundet.
De tre fortællere har ikke prøvet at fortælle deres historie på den måde tidligere. Mie fortalte blandt andet om præstationspres, et selvmordsforsøg og så voldsom selvskade, at personalet på skadestuen kendte hendes navn.
– Jeg har arbejdet med min historie på en helt anden måde, end jeg har gjort tidligere. Det har lært mig at forholde mig til min historie og også til at forstå den bedre, fortæller Mie, der tidligere har skrevet artikler for Outsideren.
Lidt trist det er overstået
Det var en gang i foråret, at idéen til stykket opstod. Men det har først været de sidste tre måneder op til premieren, det for alvor begyndte at ligne noget. I den periode har de tre fortællere med instruktøren Nellie Thule i spidsen øvet minimum tre gange om ugen.
Nis, der har været daglig leder på Outsideren med de tre fortællere Niels Gjern, Mie Andersen og Jakob Balthasar Preisler
– Selvom jeg er træt og lettet over, at det er overstået, for jeg var virkeligt nervøs, så er det faktisk også lidt trist. Jeg stod ude foran Bremen sammen med Jakob efter stykket og sagde til ham: ”Tænk, vi skal ikke øve ”Bremen” i morgen, eller på tirsdag eller på onsdag, er det ikke for vildt”? Jakob havde altid en plat kommentar til det meste, som var vildt sjovt. Det kommer jeg til at savne. Jakob, Niels og jeg klikkede fra starten, og vi bakkede virkeligt hinanden meget op hele vejen igennem.
Vandfast mascara
Mie fortalte i stykket også om, hvordan hun havde fået meget hjælp af et par kontaktpersoner og en psykiater, da hun havde det allerværst. De var sammen med Mies familie også blandt publikum.
– De synes alle, at jeg var sindssyg modig. Min psykiater og kontaktperson, som jeg jo fortæller om, har spillet en vigtig rolle i mit liv, sagde til mig, at jeg godt kunne have forberedt dem på, at de skulle have taget vandfast mascara på.
Hvis du ikke fik set stykket på Bremen, så har du muligheden i det nye år. Outsideren planlægger nemlig at turnere rundt i landet med de tre modige fortællere.