Vogterne af livet

Skrevet af K.E. Foto: K.E.

På en skyfri ravnsort nat,

svæver vægtløst en stjerne

med en glansfuld aura.

Er det en drøm eller

en flygtig tanke?

Den klare stjerne minder mig om drømme,

hverdagsdrømme, i-morgen-drømme

og fremtidsdrømme

 

Et træ uden blade

under himlens og stjernernes legeme

minder mig om, at vinteren kommer og forgå,

næsten som drømme.

Et træ uden blade kan dø for altid,

præcis som en drøm

om fremtiden,

måske endda en drøm

som aldrig går i opfyldelse.

 

Men drømme kommer og går,

præcis som sommeren

kommer og går

år efter år.

 

Jeg vågner op fra

et mareridt, som har

varet alt for længe.

Jeg var selv som et bart træ

det smule liv, der var tilbage,

plejede og passede

livets vogter på.

 

Og nu drømmer jeg

igen langt om længe.

Under himlens og stjernernes

beskyttende legeme.

Mellem dig, os og alle de andre mangfoldige sjæle.

På den sikre, forundelig og

altid langsomt drejende superstjerne.

Den giver os liv, naturen at se på,

og nogle at elske hver dag