Jeg var sidst til psykiater i medio juni 2017. At have ventet til i dag, hvor jeg havde medicinsnak med min nye psykiater, distriktssygeplejerske igennem snart 2 år og den medicinansvarlige på mit bosted, ja, det var det hele værd. For første gang oplever jeg en psykiater, der ikke kun har fokus på psyken, men også mine nervesmerter. Hun spørger ind til min nattesøvn og om den besværliggøres fordi jeg har ondt eller hvad der gør det? Hun tænker ikke, at det må være psykisk betinget, men også at fysiske smerter kan gøre det.
Vi var enige om, at der skullle trappes ned i medicin, men hun siger også, at jeg skal være tålmodig. At det kan tage op imod 3/4 år. Vi er startet med lithium. Fra 3 1/2 tbl. Til 2. Denne ændring varer min. 4 uger. Mine kroniske selvmordstanker må ikke forværres i den tid. Endnu en gang er jeg ikke i tvivl om, at hun har dannet sig et grundigt overblik over, hvem jeg er og hvad jeg slås med. For hun spurgte selv ind til hvor slemme de var. For en gangs skyld var en psykiatersamtale en positiv oplevelse…rigtig, rigtig rart.