Mindfulness, musik, hobbyer og en struktureret hverdag er blot noget af det, der kan hjælpe dig i din hverdag ifølge Outsiderens bloggere
Af Victor Rentsch
Det kan være svært at finde ud af, hvordan man bedst griber sine problemer an, når man er psykisk sårbar, og man ikke føler, man har energi til det. Men måske behøver det ikke være de store ting, der skal til, før man føler en bedring. Herunder har vi samlet nogle af bloggernes råd til, hvad de gør for at hjælpe dem selv. Rådene er ment som en slags inspiration, og det er ikke sikkert, du som læser kan bruge dem alle sammen, men vi håber, der er noget for alle.
Musik som afslapningsmiddel
Få ting har lige så stor appel som musik. Der findes utallige genrer og udtryksformer, der alle henvender sig til forskellige publikum. Men en del af musikken har måske mere at skulle sige for folk med psykiske sårbarheder. Kim Engelbrechtsen har skrevet et fantastisk indlæg om, hvordan han bruger musikken til at slappe af. Kim fortæller, hvordan han under en tur til Rom får et angstanfald, og derfor skynder sig hjem til lejligheden, og lytter til Albinonis Adagio. Herunder får du hans egen beskrivelse af situationen:
”Jeg kastede mig i en taxa, som kørte mig til lejligheden, hvor jeg lagde mig under dynen og lyttede til Albinonis Adagio. Den hører jeg tit, når jeg får angst. En musikterapeut har fortalt mig, hvorfor den er så beroligende. Det skyldes det langsomme tempo, der minder os om vores moders hjerteslag, som det lød, da vi var fostre. Du kravler så at sige ind i livmoderen igen, når du hører den skønne musik.”
Udover Albinoni skriver Kim også om en melodi, der er specielt god til at mindske angst. Den hedder Weightless og er lavet af Marconi Union. Her er et link til en artikel om sangen og dens egenskaber.
Musik kan altså bruges nærmest terapeutisk, og selvom de to sange Kim nævner har en dokumenteret effekt, er der sikkert mange andre sange, som hjælper Jer derude ligeså godt. Resten af Kims indlæg kan findes lige her.
Struktur og beskæftigelse
Når man er psykisk sårbar, er man ofte ret ustruktureret i hverdagen, ofte fordi man ikke har noget at stå op til. Nogle gange kan det være godt for en, ikke at have ting man skal, og at kunne tage tingene som de kommer. Men der kan altså være noget styrkende i struktur og beskæftigelse. Cecilie har skrevet et indlæg om hendes eget skema, og hvordan hun strukturerer sin hverdag efter, hun har fået job. Hun beskriver nogle af fordelene ved struktur således:
”Først og fremmest er det lettere at komme op om morgenen de dage, jeg skal afsted. Det gør mig glad at have noget at stå op til.
Dernæst er det formidabelt ikke altid selv at skulle finde på dagens aktiviteter! Jeg har gået hjemme længe efter min sidste indlæggelse og meget af tiden, har jeg haft brug for. Det har været helbredende for mig at kunne foretage mig præcis, hvad jeg havde lyst til. Jeg kunne dyrke min sygdom og min helbredelsesproces. Men til sidst bliver det altså for navlepillende kun at beskæftige sig med sig selv og sin psykiske tilstand.”
Hun fortæller også, hvordan arbejdet har forbedret hendes koncentrationsevne. Det er ikke sikkert alle har overskud til at få et job som Cecilie, men ideen om en struktureret hverdag er i hvert fald noget, de fleste kan have gavn af. Resten af Cecilies indlæg kan findes her
Kreative hobbyer
Næste råd er mere end gruppering end et enkeltstående råd. Det har nemlig noget med kreativitet og evner at gøre. De fleste med psykiske sårbarheder oplever mange forskellige problemstillinger, og ofte kan det hurtigt blive for meget at have kørende rundt oppe i hovedet. Her kan kreativitet måske hjælpe. Hvad end man er god til at skrive, tegne, male eller lignende, så kan det være en god måde at komme af med sine tanker på. Et eksempel herpå er Manja Marie, der skriver når hun får det skidt. Hun fortæller herunder lidt om, hvordan hun bruger det:
”Når jeg har haft en dårlig dag, så skriver jeg.
At skrive for mig det er at bearbejde. Det er sådan, jeg kommer ud med mine tanker og følelser. Så jeg tænker, at det er på tide at dele lidt ud af, hvad jeg skriver. Det er uden filter. Det er ikke læst, rettet til eller blevet pakket ind. De her tekster, det er mig. Mine tanker, følelser, alt hvad der kører igennem mit sårbare sind, det har jeg sat ord på. ”
Der er nærmest ingen grænse for, hvad der kan bruges som afledning, og kreative udtryksformer kan have en nærmest terapeutisk virkning. Hvis man ikke har prøvet det før, så kan man med fordel starte med den udtryksform, der siger én mest. Har man lyst til at læse nogle af Manja Maries ting, så kan de findes her
Mindfulness
Ligesom sidste råd, så er dette mere end gruppering end et enkeltstående råd. For mindfulness kan være mange ting, og kan afhjælpe mange problemer. Kim Engelbrechtsen bruger eksempelvis mindfulness til at få styr på sit tankemylder. Han beskriver det selv således:
”Min metode er uhyre enkel og effektiv. Den får flagermusene i hovedet til at falde til ro, og jeg laver den overalt – liggende, siddende, stående eller, mens jeg går tur – med eller uden hund. Den er også god, når jeg rammes af stress ved indkøb, fx. Øvelsen går ud på at gentage ordene: “Tunge skuldre, tunge fødder, let i hovedet”, og jeg kombinerer gerne dette med en lille grounding, hvor jeg står helt stille og forestiller mig, at de blytunge fødder slår dybe rødder ned igennem asfalten og jorden. Så bliver jeg bliver til et egetræ, som intet kan vælte. Jeg plejer bruger 15 minutter på denne simple selvhypnose-øvelse. Jeg lukker øjnene halvt i, så jeg kan registrere, hvad der sker omkring mig – uden at lade mig påvirke af det. Så trækker jeg vejret dybt. Jeg trækker ny energi ind i hele kroppen ved indåndingen, og ved udåndingen – der gerne har denne lyd på: “Aaaahhh” – breder der sig en dejlig ro ud i alle mine celler.”
Kims øvelse er blot en af mange forskellige typer mindfulness. Hvis det har fanget din interesse, så kan en simpel google søgning på ”mindfulness” give en god ide om, hvad man kan opnå med metoden. Resten af Kims indlæg er lige her: