Af Mikkel Sjølund
At en sindslidelse kan blive fortiet og tabubelagt har Marie Meier personlig erfaring med. Hos den ældre generation i hendes familie har hun oplevet, at man forsøgte at gøre en sindslidelse til en familiehemmelighed.
– Min egen farmor var, fandt jeg ud af meget sent, maniodepressiv. Dette blev hemmeligholdt, og min far havde meget svært ved at finde ud af, hvad der foregik, da min farmor blev indlagt. Min farfar forsøgte at hemmeligholde det, fortæller Marie.
Mulige årsager til at hemmeligholde psykisk sygdom
Det ukendte, anderledes og stigmatiserende ved psykisk sygdom kan være nogle af grundene til, at der antageligt er mange, som gennem tiden har forsøgt at hemmeligholde det.
– Jeg har en formodning om, og det er ligesom en kendt anekdote, at rigtig mange har et skelet i skabet, og der er mange af de her familiehemmeligheder. Psykisk sygdom er jo forbundet med stigma, fordi det er noget anderledes og noget, man frygter og ikke ved, hvad det er. Derfor formoder jeg, at det har været hemmeligholdt for ligesom at bevare en facade internt i familien mod samfundet.
– Man har skjult det for naboer. Den syge har skjult det overfor familiemedlemmer, eller familien har skjult det over for samfundet, måske også fordi det kunne betyde noget for udviklings- og jobmuligheder.
Definitionen af psykisk sygdom har ændret sig
Det behøver imidlertid ikke at handle om at skjule maniodepressivitet eller andre velkendte sindslidelser, da sygdomsbegrebet historisk set har ændret sig. Der kunne ligge helt andre definitioner bag at betragte folk som psykisk syge eller afvigere, der skulle afskærmes fra samfundet.
– Jeg har været i arkiver og kigget på patientjournaler fra Sankt Hans helt tilbage fra 20’erne, hvor man kan se at selve beskrivelsen af, hvad der er psykisk sygdom ændrer sig over tid. Hvad der er rigtig interessant, er, at det tyder på, at hemmeligheder indenfor familien også har været en trigger til sindssygdom.
Samfundsprodukt
Ved at vende blikket tilbage i tiden bliver det tydeligt, at definitionen af psykisk sygdom kan tolkes som et samfundsprodukt, hvor fx et ønske om renhed i samfundet kunne være et kriterium for at stemple nogen som såkaldt ’moralsk sindssyge’.
– Der er mange i de journaler, som man i dag ikke ville se som psykisk syge, men deres livsforhold og måden, de har levet på, har måske medvirket til, at de er blevet indlagt. Man har jo i Danmark de her vanvittige historier fra Sprogø, hvor man isolerede moralsk sindssyge, som man har fundet ud af efterfølgende ikke var syge, som vi betegner det i dag. De blev defineret af staten som syge, fordi man gik efter renhed i samfundet. Fx blev letfærdige og løsagtige kvinder sendt til Sprogø, og opfattelsen af psykisk sygdom har derfor virkelig forandret sig historisk.
– Psykisk sygdom er et fænomen, som er dybt integreret og sammenblandet i udvikling af kultur og samfund. Hvis man kan få indblik i, hvordan hemmeligholdelse af psykisk sygdom ændrer sig over tid, så vil man også kunne få en større forståelse af psykisk sygdom som et samfundsprodukt, altså at det er forbundet med kultur og samfund, og ikke mindst med den enkeltes livsvilkår og omverden.
Konsekvenserne af at fortie og hemmeligholde
Det er vigtigt at få klarlagt på et historisk plan, hvordan det at skjule, fortie, udviske, hemmeligholde etc. har skabt en anderledes oplevelse af at være psykisk syg eller af at være pårørende.
– Det interessante er, at hemmeligholdelsen kan være med til at forme oplevelsen af psykisk sygdom og påvirke det i forskellige retninger. Det er vigtigt at blive bevidst om, hvad det gør, når man vælger at tale om det, og hvad det gør, når man vælger at fortie og hemmeligholde det.
Marie Meiers undersøgelse er også et kapløb mod tiden, hvor vigtig viden om familiær hemmeligholdelse og samfundskulturel forståelse af sindslidelser for 50-100 år siden kan gå tabt, når informanterne ikke længere lever. Hvis du har mulighed for at bidrage til undersøgelsen, så læs nedenstående: