Om mig og psykiatrien
Kommer her et lille skriv
Et råb om hjælp i nøden
Mens jeg stadig har mit liv
De sir’ de er her for mig
Når livet blir’ for svært
Så kommer jeg på lukket
Det er jo hvad jeg har lært
Når alting står i flammer
Burde hjælpen findes der
Det er da hvad jeg troede
Men sådan er det ikke mer’
Så snart at jeg er kommet
Beder de mig om at gå
Det giver jo ingen mening
Det må de vel ku forstå
Jeg kæmper for mit liv
Men her er ingen kære mor
Det er som benzin på bålet
Når håbet hænger i en snor
Jeg er ikk’ kun min diagnose
Der er sgu et menneske bag
De vil dog ikke se mig
Så jeg må kæmpe for min sag
Jeg har brug for trygge rammer
Og for tid og ro og håb
Men de lytter ikke på mig
Trods mine klageråb
Ind og ud af hospitalet
Min tålmodighed er slidt
Hvorfor vil de ikke indse
At jeg har det fucking skidt
Jeg hader dette stempel
For så tror de, de ved bedst
Så sender de mig hjem
Som om det er en test
På om jeg vil gøre alvor
Eller holder dem for nar
Skal det virkelig ende der
Hvor mit eget liv jeg tar’?
Det kan da ikke passe
At de er så blinde
At de ikke kan se
At jeg skal dø for at “vinde”
Hvorfor at man skal svigtes
Når man i forvejen er svækket
Det må være koden
Som vi sammen skal ha’ knækket