Selvhad er en invaliderende størrelse. Det er en indre følelse af at være revet i stykker, at mærke en vrede og et had, som er så kraftfuldt, at det er svært at være i. Det er en psykisk smerte af en sådan kaliber, at ens virkelighed føles som ændret og at den pågældende fejl, som var det der udløste det for mig, ændrede – og ødelagde det hele. Det er en drænende tilstand, en følelse af, at livet er for hårdt og uoverskueligt, og at der ikke er mere at kæmpe imod med. Det er en følelse af, at lige meget hvor meget jeg kæmper, så ender jeg alligevel med at lave fejl og ødelægge noget. Nuancerne forsvinder, og tanker om bare at give op, grundet det, at livsgnisten føles som fjernet, og at det kun er de dårlige ting, der står frem, føles som det mest oplagte valg.
På trods af, at selvhad har fyldt meget for mig før i tiden, så har jeg lært og udviklet mig til et sted i dag, hvor selvkærlighed for det meste er det bærende element hos mig og et valg, jeg dagligt tager. Det stiller mig et sted i dag, hvor jeg, på trods af et buldrende selvhad, til dels formår at rumme det og sætte ord på, hvordan det reelt føles.
Det kræver alt i mig at trække mig selv ud af tilstanden og aktivt vælge at tilføje de nuancer, som helt automatisk bliver fjernet af selvhad. Det føles unægtelig som det nemmeste at fjerne mig fra situationen og relationen, som har aktiveret selvhadet. Situationen som aktiverede selvhad for mig bundede i en enorm frustration hos mig selv i forhold til gentagelse af et gammelt mønstre, som jeg forsøger at afvikle. Og de gange, hvor jeg ikke formår at mentalisere i situationen, men først efterfølgende, gør, at jeg ikke er tilgængelig for alle aspekter i den pågældende situation. Selvom selvhad giver mig lyst til at give op og gå fra relationen, så er det ikke en mulighed og noget jeg ønsker. Det er en relation, der indeholder meget kærlighed og som betyder rigtig meget for mig. Det medfører også, at jeg har høje forventninger til mig selv, hvilket nemt kan trigge mit selvhad, og er en situation, hvor det er vigtigt, at jeg vælger selvkærlighed. Han hjalp mig med at nuancere situationen og komme med forslag til, hvordan jeg kunne tilgå mønsteret på en anden måde næste gang, hvilket fik mig til at vågne og blive mere nysgerrig og observerende i en kommende situation.
Det leder mig til, at det for mig handler om at tage en beslutning om at ville et andet sted hen. Da jeg nemt kunne benytte mig af mine gamle og uhensigtsmæssige strategier, som blandt andet har været overspisning eller at straffe sig selv på anden vis. Det kan føles som en befriende og let måde at regulere de negative følelser på og få skabt en afstand, som tankerne og følelser bag selvhad medfører. For mit vedkommende er det tanker og følelser af, at relationen er ødelagt, at han ville være bedre tjent uden mig, da jeg bare sårer ham, at jeg ligeså godt kan stoppe det nu, for det kommer ikke til at lykkedes for mig, og at jeg aldrig kommer ud på den anden side mht. mit gamle mønster.
Det handler for mig om at tage et valg om ikke at gå med de ovenstående tanker. Da jeg med den viden, jeg har i dag, godt ved, at det ikke er virkeligheden. Det handler for mig om at finde og skabe den vej, jeg ønsker at gå ud af. Det er jeg i færd med i mange aspekter af mit liv, og nu er tiden kommet til selvhad. Jeg ønsker at ændre mit gamle adfærdsmønster, hvilket denne skriveproces har hjulpet mig til at komme frem til. Det har et terapeutisk virke for mig at skrive mig igennem en følelse og tilstand, hvilket bidrager til et rummende aspekt af tilstanden, men også en øget nuancering af den pågældende situation. Dette gør det svært for mig at holde fast i selvhad, da det hjælper mig med at få øje på en ny og kærligere vej.
Jeg beslutter mig for en kærligere vej, og håber at du vil forsøge det samme <3