Interview med Karen Stenlev om debutromanen: “Imens jeg blev til noget andet”

Af Maria Liva

“Det er en vigtig læseoplevelse, der brænder sig fast i hjertet og i hjernen, når de etiske spørgsmål hober sig op og kræver et svar. Hvem kan svare på, om du må få børn på statens regning, hvis dit eget liv finansieres gennem skatten? Hvem kan svare på, om du bliver en god forælder, selvom du kæmper med din egen psyke? Og hvem bestemmer, hvornår du skal være lykkelig?”

Citatet er fra Forlaget Forårs anmeldelse af bogen, se den fulde anmeldelse her: https://www.forlagetforaar.dk/imens-jeg-blev-til-noget-andet/

Efter at have læst romanen blev jeg vældig nysgerrig på Karen og hendes kendskab til Outsideren og skrev 8 spørgsmål til hende:

Hvordan/hvornår begyndte du at skrive?

– Jeg husker at have skrevet kreativt, siden jeg lærte at skrive i skolen. Jeg har ikke altid skrevet meget, det har svinget, men jeg har altid haft det med mig.

Hvornår vidste du, at du var psykisk syg/sårbar?

– Jeg har ingen minder om, at det med at være syg er startet. For mig er det en tilstand, jeg altid har været i. Jeg har altid følt mig syg, og mine forældre søgte hjælp til mig allerede, da jeg var 8 år.

Hvordan fik du kendskab til Outsideren?

– Jeg fik kendskab til Outsideren, da jeg startede som ambassadør hos EN AF OS, der arbejder sammen med Outsideren. Det er måske 3 år siden.

Hvad har det givet dig at være en del af Outsiderens Skriveskole?

– Det har betydet meget for mig at være i skriveskolen. Jeg vidste, at jeg elskede at skrive, men her fik jeg et rum, hvor jeg kunne gøre det uden det pres, som jeg ville føle ved et kursus, hvor man skal lave noget til hver gang. Det kan jeg ikke pga. min sygdom. Her kunne jeg så alligevel dyrke min passion.

Hvordan kom du i kontakt med forlaget? Vil du fortælle lidt om din vej fra kontakt til udgivelse – til nu?

– Faktisk var det en ven fra skriveskolen, der foreslog mig at tage til Lille Bogdag, som er en bogmesse for de små forlag, og der snakkede jeg med nogle af forlagene. Dem, jeg bedst kunne lide, var Forlaget Forår. De var virkelige søde og ville meget gerne læse mit manus.

– Jeg sendte det til dem, og så havde vi en telefonsamtale om manusset, og hvad de tænkte kunne gøre det bedre. Så arbejdede jeg en masse på det og sendte det til dem igen, og så inviterede de mig ind til dem og tilbød mig en kontrakt.

– Bare dét at de tog sig tid til at give mig feedback og arbejde med mig, fordi de kunne se, jeg kunne noget, var jo helt fantastisk, og jeg synes virkelig, vi sammen har fået bogen til at blive det bedste, den kunne blive. Det er helt uvirkeligt, at jeg nu et år efter til Lille Bogdag vil stå og læse op af min egen bog. Det er en drøm, der går i opfyldelse.

Har du yndlingspassager i bogen? Hvilke?

– En af mine yndlingspassager er på side 64:

“Mørket er der, hvor dine fingre fletter min sammenhæng ind i din. Velvandrede ensomme veje, der mødes i skumringens lysninger. Der hvor du og jeg er det meste. Der hvor jeg trækker vejret i dine lunger, hvor mine fingerspidser berør de mærker livet har sat, og laver nye i dit billede”.

– Der er så meget kærlighed i det stykke og en vished om, at der også er meget smukt i verden, selvom man har det svært.

Er der noget nyt på vej?

– Jeg skriver på en novellesamling, så det er noget helt andet, som jeg glæder mig helt vildt til at se, om det kan fungere.

Dine 3 bedste råd til andre med psykisk sygdom/sårbarheder, som har en passion/drøm?

– Det er en kliché, men man skal virkelig ikke være bange for at springe ud i det. Jeg har haft den her drøm så længe, og det er først nu, jeg har fået den der “hvad er det værste, der kan ske”… det er så nemt at være bange, og især når man er sårbar. Jeg fik mange afslag, før det lykkedes, men der sker jo ikke noget, hvis man bare sidder derhjemme og venter på, telefonen ringer.

– Mit andet råd er at blive ved med at gøre den der ting, man brænder for. Indret dit liv, så du kan gøre det så meget som muligt; det er sådan, man bliver bedre. Det kan være svært, hvis man kæmper med alt muligt, men det er det værd.

– Mit tredje råd er at huske glæden. Det er godt at være ambitiøs, og det kan gøre ondt at få afslag, men husk, hvorfor du gør det, glæden og kærligheden til det. Husk dette og bliv ved.