Jeg skrev denne tekst en dag, hvor jeg var helt alene i min nye lejlighed. Det var nu, jeg var blevet, som så mange andre at være en deleforælder. Denne tid var meget svær for mig, da jeg var vant til at være sammen med min datter hver dag. Pludselig skulle jeg vænne mig til kun at have hende halvdelen af tiden og savnet var meget stort.
Nu er her stille og jeg er helt alene
Når du ikke er her, er jeg halv
Mit tomrum forsvinder, når vi to er sammen
Tænk, at jeg er så heldig at have dig i mit liv
Alt hvad jeg gør, er for dit eget bedste
Folk kommer og går, men jeg er hos dig altid
Selvom jeg er nede, kæmper jeg for dig
Der findes ikke en større kærlighed end denne
Jeg har lært, at jeg er stærkere end jeg ser ud til
Ingen skal sige, at jeg ikke kan, for jeg beviser det modsatte
Når jeg ser dig smile, er jeg så stolt over, at du er min.
I dag bor jeg stadig samme sted og der er gået 5 år. Tingene bliver nemmere med tiden.