Jeg har brugt rigtig mange år af min ungdom på psykiatrisk sygehus, hvor jeg ofte følte jeg var usynlig.
Jeg synes rigtig mange ikke så mennesket bag diagnosen, men en tom skal af sygdom.
Jeg blev ikke set, jeg blev blot behandlet.
Jeg tror min største redning, var da jeg blev overflyttet til en anden afdeling, hvor jeg pludselig blev set.
Jeg kunne være mig og det var godt nok.
Det gjorde meget for min behandling, og jeg fik det meget bedre på den afdeling.
Jeg er ikke skizofren – jeg har skizofreni.
Vi er ikke vores sygdomme, vi er mere end dem.
Og det er vigtigt at huske.