I april fik jeg min nye diagnose Bipolar lidelse. Jeg havde en mistanke om, at det var det, jeg fejlede.
Det betyder så meget at få at vide, hvilken diagnosen man har. For mit vedkommende var det en lettelse og lidt åh nej, hvordan skal jeg tackle det?
Jeg skulle have startet i et gruppeforløb i maj, men det blev aflyst. Jeg var så skuffet og frustreret over den aflysning for jeg havde brug for mere viden om sygdommen.
Medicin har fyldt rigtigt meget, da det er meget forskelligt, hvilke medicin, som virker på den enkelte. Jeg er stadig i gang med at finde det rette medicin. Desværre har jeg haft to allergiske reaktioner, hvor jeg skulle tage endnu mere medicin for at få mit hududslæt til at forsvinde.
Jeg tænker ret ofte, hvorfor sker det her for mig? Desværre kan jeg ikke bruge det til noget. Når jeg tænker tilbage på, hvor det hele begyndte, husker jeg, at alt kørte så stærkt. Jeg talte hurtigere, sov nærmeste ikke og spiste ikke ret meget. Det værste var den store uro i kroppen, som gjorde jeg hele tiden skulle lave noget eller bare gå rundt.
Jeg har lært, at tingene tager tid og jeg er nødt til at være tålmodighed med denne lidelse.