Da Tina var teenager, skrev hun dette digt. Selvom det altid har ligget et eller andet sted i gemmerne, gemte det sig godt. Derfor gik der også lidt mere end et årti, før hun fandt det igen, gemt blandt sine mange notesbøger. Der er ingen dato skrevet ved digtet, hvorfor Tina ikke kan huske præcis, hvornår hun skrev det, men det har været omkring 15-årsalderen, hvor hun fik diagnosticeret sin første depression.
Digtet repræsenterer derfor nogle af de tanker, der gik igennem hende lige i den tid. At genlæse digtet og huske tilbage på den tid får Tina til at tænke på, at meget ikke har ændret sig siden. De depressive tendenser kommer stadig, og det virker til, at det kun er psykiatrien, der kan fjerne dem. Midlertidigt
Af Tina M. Møller
Den lille tåre er som sømmet fast
Vil ikke glide ned, vil ikke tørres væk
Kun de hvide er i stand til at fjerne den
Tåren skræmmes, vil ikke væk
Ikke på denne måde
Den vokser og vokser
De hvide vil af med den nu
Med tiden skrumper den
Væk er den nu, og de hvide siger farvel
Langsomt kommer den lille tåre til syne igen.