Katrine Fokdal følger Anders Breiviks retssag i Oslo. Følg med i denne artikelserie her på Outsideren.dk.
Af: Katrine Fokdal
Tirsdag d. 17. april, i Oslo Tingrett
Dag 2:
Dag 2 er dagen hvor Anders Breivik får lov til at komme med sit forsvar. Dette er ikke åbent for offentligheden, da retten ikke vil give ham mulighed for at sprede sin propaganda. Derfor transmitteres dagens retssag ikke direkte. Men man har stadig mulighed for følge med i, hvad der foregår i salen. Jeg følger både DR1 og den norske udgave, live over nettet.
Anders Breivik har fået lov til at benytte sit eget støtteskrift, og har i dag en halv time til at komme med sit eget forsvar. Det lykkedes dog ikke at få ham til at holde sig inden for den fastsatte tidsgrænse. Han bliver afbrudt flere gange og bedt om at komme til en konklusion. Men ABB bliver ved med at tale. Hans støtteskrift er 13 sider langt.
I første halvdel af dagens forhør kan man fornemme, at han sættes under pres. Når anklageren spørger ind til de forskellige spørgsmål. Det virker som om han har indstuderet og øvet svarene, og når han skal uddybe svarene, er han usikker og forsøger at undvige.
Anden del af forhøret foregår mere roligt, og han virker mere tryg ved at fortælle om sit liv startende ved hans gymnasietid.
Dette skift virker på mig utrolig naturligt og på ingen måde psykotisk. Hvis han skulle være psykotisk, ville det efter min overbevisning betyde at han ville forblive euforisk og aggressiv. Men han er rolig, fattet og tilstede.
Han mener, at han taler på vegne af sit folk, sin religion, sin by og sit land. Derfor erklærer han sig fri af skyld.
Breivik hævder at være medlem af netværket “Knights Templar” Stiftet i London. Der var 12 personer tilstede, da det blev stiftet. Hvor mange, der tilhører det dags dato vides ikke præcist, men han udtaler i retten i dag, at der er 3 celler i Norge, og at han er en af dem.
Barndomsven og kollega mødt op i retten:
Breiviks barndomsven og kollega var i dag til stede i retten. Breivik skuer ud over tilhørerne og får øje på en, han genkender, nikker og smiler ved sig selv. Dette er barndomsvennen Kristoffer Nicolai Andersen.
Han var på ferie, da attentatet skete, men han blev ringet op af sin familie og blev informeret om, hvad der var sket i Norge. Han havde svært ved at forstå, at det var hans barndomsven og kollega, der havde begået det skrækkelige attentat.
Da han hørte om den psykiatriske diagnose “paranoid skizofren eller psykotisk”, faldt brikkerne på plads, udtaler han til den norske journalist. Da Breivik fik øje på sin barndomsven, og smilte, blev sagen pludselig meget virkelig, og det var meget grænseoverskridende, siger Kristoffer N. Andersen afsluttende.
For Kristoffer giver det altså mening med den psykiatriske diagnose.
Henning Værøy:
En af de fire psykiatere, der har været med til at lave de to meget modsatrettede mentalundersøgelser af Breivik, udtaler efter hans vidneforklaring i retten tirsdag formiddag:” Jeg ser intet psykiatrisk i Anders Behring Breivik, kun en politisk ekstremist. Henning Værøy mener ikke, at man kan handle sådan i en psykose, han er i stedet racistisk ekstremist.
Min vurdering er, at han er velformuleret, fokuseret og til stede. Han virker selvsikker i starten af dagen, men bliver mere og mere usikker i løbet af dagen. Han har ekstreme holdninger, men det er ikke ensbetydende med, at han skulle være psykisk syg.
I dag har vi oplevet en mand, der med rolig stemmeføring har forsøgt at retfærdiggøre drabet på 77 mennesker.
Han sammenligner sig selv med modstandsbevægelser under anden verdenskrig.
Han mener at militante nationalister har meget at lære af Al Qaeda – han kalder dem den mest succesfulde militante organisation i verden.
Men er det ikke lige netop dem, han prøver at bekrige? Han siger, han har forsøgt at forhindre en borgerkrig. Han har forsøgt at redde nationen.
Breivik siger selv, at han ikke er sindssyg. Han mener at den første rapport, der erklærede ham utilregnelig, er fyldt med løgn. “Jeg er militant nationalist, hverken mere eller mindre”, siger Breivik med et kækt grin. Han siger senere i sit forsvar at “Jeg ville ikke sendes på galehuset”.
Et af de vigtige spørgsmål, man kan stille er:
Er det nordiske demokrati stærkt nok til at rumme en ekstremist som Breivik?
For er det ikke netop meningen med demokratiet at der skal være plads til alle former for holdninger?
Mere om Breviks Mentalundersøgelse i outsideren:
Du kan læse mere om Breviks mentalundersøgelse på hjemmesiden:
http://www.outsideren.dk/tag/mentalundersogelse/