60% af vores hjerne består af fedt. Det har man helt “glemt” at tage højde for i den medicinske behandling af psykiatriske og neurologiske tilstande, siger svensk læge og fedtforsker.
Sammensætningen af fedtstoffer i hjernen spiller en afgørende rolle for hjernecellernes evne til at sende og modtage signalstoffer, og mange psykiatriske patienter mangler nogle vigtige fedtstoffer.
Omega-3 fedtsyren EPA, som findes i fiskeolie, har vist sig at have en nøglefunktion i den måde, vi omsætter fedt på. Ny viden om EPA har givet bemærkelsesværdige resultater i forsøg med behandling af psykiske lidelser.
De mest overbevisende har været i forbindelse med ADHD, aggression og depression, men også ved bipolar lidelse og skizofreni har man set lovende effekt.
Fedt i vores hjerne
Ca 60% af vores hjerne består af fedt (når vandet er trukket fra), og det har man helt “glemt” at tage højde for i den medicinske behandling af psykiatriske og neurologiske tilstande.
Det skriver den svenske fedtforsker og doktor i medicin, Olle Haglund, i skriftet “Den intelligente fedtsyresammensætning” (2003), som er frit tilgængeligt på www.logon.dk/Eliasens_Forlag_Index.
Fedtstofferne i vores hjerne menes at spille en afgørende rolle for hjernecellernes evne til at sende og modtage signalstoffer, og ved en lang række psykiatriske lidelser har man med moderne teknologi kunnet påvise forstyrrelser i netop fedtsyre- og fosfolipid-omsætningen. Især er der observeret lavere mængder af de to fedtsyrer, DHA (dokosahexaensyre) og AA (arakidonsyre) end hos raske mennesker. DHA og AA udgør langt den største mængde af de flerumættede fedtstoffer i vores hjerne.
DHA er en omega-3 fedtsyre, som især findes i fisk. Vores krop kan selv danne DHA ud fra andre fedtstoffer,som vi får fra forskellige fødevarer, men der er stor forskel på, hvor hvor effektivt den omdannelse foregår hos forskellige mennesker. Den sikreste kilde til DHA er fiskeolie. AA er en omega-6 fedtsyre, som vi også får via forskellige fødevarer. Når vi køber kapsler med fiskeolie, er de ofte tilsat GLA (gamma-linolensyre), som i vores organisme omdannes til AA.
Fiskeolie er blevet brugt i mange år til forskellige lidelser, også psykiske. Der er mange rapporter om gode resultater, men der er også nogen, der har rapporteret om ingen, eller endda negativ, effekt af at bruge fiskeolie som led i psykiatrisk behandling.
De positive resultater har dog været hyppigst, og man tilskrev oprindelig DHA-indholdet i fiskeolien æren for den gode virkning.
I år 2000 satte en engelsk forsker, Malcolm Peet, sig for at levere beviset for, at det faktisk var DHA, der var det virksomme stof. Han satte et forsøg i gang, hvor forsøgspersonerne enten fik ren DHA eller en anden fedtsyre, EPA, som også findes naturligt i fiskeolie, bare i mindre mængder. Men til hans store overraskelse viste den gruppe, der fik ren DHA ingen særlig effekt, mens EPA-gruppen viste en meget stærk effekt. “Det var her begrebet “Hjernens Fedtsyreparadoks” fik sin begyndelse”, skriver Olle Haglund.
Et overaktivt enzym hos psykiatriske patienter
Paradokset, at EPA (eikosapentaensyre), som findes i ret beskeden mængde i hjernen, skulle kunne have en sådan virkning, forklares med, at EPA på en eller anden måde regulerer omsætningen af både DHA og AA ved at hæmme et enzym, PLA2 (fosforlipase 2), som er ansvarligt for nedbrydningen af DHA og AA. Hos mange psykiatriske patienter er der påvist en overaktivitet af netop dette enzym.
Der er altså ikke tale om, at disse mennesker nødvendigvis får for lidt DHA og AA gennem kosten, men at det nedbrydes for hurtigt, så der opstår en mangel. EPA hæmmer denne nedbrydning. Desuden kan EPA let omdannes i kroppen til både DHA og AA i det omfang, der er brug for det.
EPA er det virksomme stof
I tidligere kliniske forsøg med fiskeolie har man fokuseret på DHA som den afgørende faktor, og produkter med fiskeolie blev vurderet ud fra hvor stort indholdet af DHA var. Nu blev der sat gang i produktion af en ny type fiskeolie med høj koncentration af EPA. Det ideelle Iforhold mellem EPA og DHA blev sat til ca. 4:1. I nye videnskabelige forsøg bruges der enten en sådan blanding eller ren EPA.
I de senere år er der lavet en del forsøg med fokus på EPA som det virksomme stof. De mest overbevisende resultater er set i forbindelse med ADHD og depression, mens resultaterne i forbindelse med skizofreni har været mere svingende. En meget vigtig betingelse har vist sig at være, at EPA blev givet sammen med passende mængder vitaminer og mineraler. Der har faktisk været tilfælde, hvor psykotiske personer blev mere psykotiske af at få ren EPA, hvis de samtidig manglede vitaminer og mineraler.
NY FORSKNING MED EPA – i forbindelse med ADHD, depression og skizofreni.
ADHD:
Studier i England har givet resultater, der af forskerne er blevet kaldt “sensationelle”. Børn med diagnosen ADHD har i løbet af 3 måneder gjort fremskridt m.h.t. læsning og skrivning, der svarer til 6 og 9 måneders udvikling. Samtidig har de vist fremgang i kognitive færdigheder generelt, større koncentrationsevne og mindre hyperaktiv adfærd. Der er fortsat projekter i gang i England med at give fiskeolie og tilskud af vitaminer og mineraler samtidig med sund skolemad til børn i udvalgte skoler.
Måske er det det, der har smittet af på den nuværende debat om kvaliteten i de danske skolekantiner (?)
DEPRESSION:
En norsk læge, dr.med.Håvard Bentsen sammenfatter i en artikel i PIF-nytt (norsk proteinintoleranceforenings medlemsblad), de seneste videnskabelige resultater fra forsøg med omega-3. Han skriver, at de stærkeste sammenhænge i forbindelse med omega-3 er set ved stemningslidelser. Både ved “almindelig depression” og depression som led i bipolar lidelse har 1-2 gram EPA pr. dag i kombination med antidepressiva mere end fordoblet sandsynligheden for en markant bedring i løbet af 1-3 måneder.
Håvard Bentsen skriver, at tilstrækkelig med omega-3 er nødvendig for signaloverføring ved hjælp af serotonin, som er et nøglestof i reguleringen af humør, aggression og impulser. Uden nok omega-3 giver antidepressiva ingen stigning i serotonin-niveauet. Omega-3 virker også på funktionen af andre transmittersystemer. Studier har vist, at DHA virker beroligende på mennesker og dæmper betingede frygtreaktioner hos rotter. Dette synes at ske via den samme type receptorer, som benzodiazepiner fæster sig på.
SKIZOFRENI:
I forbindelse med skizofreni er det ifølge Håvard Bentsen mere uklart, hvorfor omega-3 skulle virke. Alt i alt er der gjort modstridende, men også lovende fund i forsøg med omega-3. Skizofreni sættes i forbindelse med oxidativt stress på grund af lave niveauer af en vigtig anti-oxidant, glutation. Oxidativt stress betyder, at det umættede fedt, som befinder sig i vores hjerne, nervesystem og i alle cellemembraner, iltes og bliver ødelagt. Anti-oxidanter beskytter mod denne ødelæggelse. De fleste studier af patienter med skizofreni har vist både øget oxidativt stress og lave niveauer af flerumættede fedtsyrer, især AA (arakidonsyre) og DHA. Hos disse patienter er det særlig vigtigt at supplere indtag af EPA med vitaminer og mineraler, der virker som antioxidanter.
Mere forskning efterlyses
Håvard Bentsen skriver, at der knytter sig en høj grad af usikkerhed til forskningsfundene i krydsfeltet kostfaktorer og psykisk helse. Det er nødvendigt med mange flere studier med mere præcise angivelser af hvilke typer fedtstoffer, der bruges i forsøg, hvor meget og hvor længe og til hvilke patientgrupper. Foreløbig kan man kun give grove og usikre råd angående indtagelse af omega-3 til forebyggelse og behandling af psykiske sygdomme, bortset fra de anbefalede 1-2 gram EPA pr. dag ved depression. Ved andre psykiske lidelser mener han, det er værd at forsøge med omega-3 over mindst et par måneder og fortsætte, hvis det virker godt. De bedste resultater er opnået med en blanding, hvor indholdet af EPA var 2-3 gange større end DHA.
Ifølge Håvard Bentsen tåles omega-3 tilskud generelt godt. Man skal dog tale med sin læge, hvis der er mistanke om fiskeallergi eller hvis man tager blodfortyndende medicin. Man skal også tale med lægen, hvis man er gravid.
Er der bivirkninger ?
Omega-3 fortynder blodet, og det betyder, at blodet bedre kan komme ud i de små blodkar. Dette kan forårsage næseblod eller røde, blodskudte øjne. Begge dele er ufarligt og forsvinder ved nedsat dosis. Omega-3 virker også blodtrykssænkende, hvilket kan føre til et pludseligt blodtryksfald, hvis man tager en stor dosis på én gang. Større doser skal fordeles over dagen.
Laboratorieforsøg med mus har vist, at EPA, givet alene, måske kan undertrykke nogle funktioner i immunsystemet. Det anbefales derfor at bruge en blanding af både DHA og EPA.
Nogen mennesker har mest brug for AA (arakidonsyre). Hos dem kan tilskud af omega-3 føre til negative reaktioner, fordi DHA/EPA konkurrerer med AA om at blive optaget i kroppen. Af den grund er de bedste fiskeolier på markedet tilsat GLA (gamma-linolensyre), som i kroppen omdannes til AA efter behov.
Generelt bedømmes omega-3 tilskud som bemærkelsesværdigt risikofri i sammenligning med mange medicinske præparater, som de kan kombineres med eller helt erstatte.
Gå på PUBMED for at læse mere…
Der publiceres i disse år jævnligt nye rapporter om forsøg med EPA til behandling af diverse psykiske forstyrrelser. De fleste er overvejende positive med konklusioner som: spændende…, interessant…, lovende…, værd at gå videre med… – Nogle af disse rapporter kan findes på www.pubmed.gov med søgeord som omega3, EPA, depression, bipolar, schizophrenia…
Her er nogle konklusioner fra rapporter fundet på Pubmed:
– Ved depression har EPA vist mindst lige så god effekt som antidepressiv medicin.
– Ved skizofreni har EPA i nogle tilfælde vist god effekt på både positive og negative symptomer.
– EPA har vist dæmpende effekt på maniske symptomer.
– EPA kan dæmpe bivirkninger ved antipsykotisk medicin, specielt motorisk uro og rastløshed.
– EPA kan forbedre den kliniske virkning af antipsykotisk medicin.
– EPA har vist sig at kunne dæmpe aggressivitet hos voldelige fængselsindsatte.
– EPA har en angstdæmpende funktion.
– EPA har i mindst ét tilfælde vist sig at kunne standse den nedbrydning af hjernevæv, som forbindes med skizofreni, og man har endda observeret begyndende gendannelse af det tabte hjernevæv.
Kilder:
“Den intelligente fedtsyresammensætning” dr.med. Olle Haglund (kan frit downloades på www.logon.dk/Eliasens_Forlag_Index)
“Omega-3 fettsyrer i forebyggning og behandling av psykiske lidelser” dr.med. Håvard Bentsen/red.H.Bjørg Walker (artikel i NPIF’s medlemsblad 01/08, NPIF= norsk proteinintoleranceforening)
Nutritional therapies for mental disorders. S.E.Lakhan and K.F.Vieira. Nutrition Journal 2008, 7:2.
www.pubmed.gov (her kan man finde et udvalg af div. videnskabelige artikler, som er publiceret i anerkendte fagtidsskrifter).
af Anna Jensen, pårørende