Egentlig burde krigen i Afghanistan føre til et boom af indmeldelser i foreningerne for psykisk syge. 16% af soldaterne vender hjem med skader på psyken. De kommer bare ikke.
Fra Tidsskriftet Outsideren nr. 67 / Af Outsiderens redaktion – bb
Siden 2002, hvor Danmark sendte de første soldater til Afghanistan, er 800 veteraner kommet hjem med psykiske forstyrrelser som reaktion på de voldsomme oplevelser, der er hverdagskost i kampen mod taleban-krigerne. Psykiske skader, der spænder fra det milde, som måske bliver overvundet af tid og den rette behandling; over skader, som med mellemrum vil vise sit ansigt; til skader, som indikerer et livslangt livtag med psykiatrisk behandling. Af de 5000 soldater, Danmark siden 2002 har sendt til Afghanistan, har 25 så alvorlige skader, at de næppe nogensinde kommer til at fungere bare tåleligt.
Og hver eneste af de 800 nye psykiske tilfælde, som de seneste syv år er kommet til, ser ud til som fod i hose at passe som medlem i en af de mange foreninger, som varetager psykisk syges interesser. Men det er ikke sket, og foreningerne skal heller ikke vente, at det sker, siger Konsulent på psykiske efterreaktioner i Hærens Konstabel- og korporalforening, Yvonne Tønnesen:
– Nej, de kommer ikke bare fordi, der eksisterer et tilbud til sindslidende. De mennesker vi taler om, har været udsat for meget traumatiserende oplevelser, og de er generelt meget lukkede i forhold til omverdenen. Faktisk kan man med et enkelt ord karakterisere deres adfærd: Isolation, siger konsulenten.
Når noget er så særligt at man altid er alene
Yvonne Tønnesen er den man ringer til, når en veteran begynder at opføre sig unormalt. Det kan være forsvaret der ringer, familien eller soldaterkammeraterne. Hvis de altså når det, før isolationen er så total, at ingen længere kan følge med i hvad der foregår hos den hjemvendte soldat.
– Og selv om de hjemvendte soldaters lidelser er identiske med mange andre sindslidende, så opfatter veteranerne sig alligevel som meget forskellige. Deres erfaringer er så specielle, at de har meget svært ved at tro, at nogen egentlig forstår dem. Ikke at de føler sig bedre – det gør de ikke, og de opfatter også andre psykiatriske patienter med stor respekt. Krigsveteranerne sejler så at sige i samme hav som andre psykisk syge, men ikke i samme båd. De har deres egen, siger Yvonne Tønnesen.
Hun så ellers gerne, at veteranerne meldte sig i foreningerne, hvor der rundt omkring er megen hjælp og støtte at hente, og på lidt længere sigt, vil hun da heller ikke helt udelukke, at nogle af veteranerne finder vej til foreningerne.
– De kommer helt sikkert ikke bare af sig selv. Hverken nu eller senere. Hvis foreningerne skal have krigsveteranerne som medlemmer, kræver det et stykke solidt forarbejde fra foreningernes side. For det første skal foreningerne overbevise veteranerne om, at de forstår, hvad det for de tidligere soldater handler om. Det kan typisk foregå ved at lave særarrangementer, som kan demonstrere den særlige indsigt, som soldaterne kræver. Det stærkeste kort vil være at få en tidligere udsendt til at stå i spidsen for et sådant foreningsprojekt. Men det bliver op ad bakke, siger Yvonne Tønnesen.
_____
På Danmarks Radios hjemmeside kan du finde P1’s udsendelse fra den 17. februar 2009 ”Soldaterne i Afghanistan.” Udsendelsen handler om hvad der er kommet ud af Danmarks syv år lange krig i Afghanistan.
Du kan se resten af nr. 67 her