Der er forskel på medicin. Nogle slags er nærmest kedelige. Ingen løfter et øjenbryn, hvis nogen tager deres insulin. Andre er langt mere tys-tys. De tager psykofarmaka!
Hvem har sidst rejst sig til lillesøsters konfirmation, for at sige. “Grunden til det er muligt for mig at stå her i dag, er fordi jeg tager psykofarmaka..!”
Vi skriver i dette nummer om en række medicinoplevelser hos forskellige mennesker, der lever deres liv i selskab med medicinen. Kølige beretninger om den kemiske vej til livets inderste ambulatorium.
Det er ikke mange, der kommer i psykiatrisk behandling, uden også på et tidspunkt at få stukket en recept i hånden. Men selvom lægerne kender pillerne godt,er det svært at nå at fortælle det hele. For eksempel om søvnen og sulten, der ofte følger med.
I det nye nummer af Outsideren kan du læse om erfaringerne med:
Abilify, Alopam, Cipralex (læs mere), Cipramil, Cisordinol, Cymbalta, Edronax, Efexor, Fluxanol, Fontex, Imozop, Lamictall, Leponex (læs mere), Lexotan, Litarex, Lithium, Lysantin, Nozinan, Oxezepam, Remeron, Restenill, Risperdal, Rivotril, Saroten, Saroten Retard, Serenase, Seroquel, Trilafon, Truxal, Zeldox, Zoloft, Zyprexa (læs mere)
Du kan slå hvert præparat op på medicin.dk
Netop fordi psykofarmaka er drilsk, er et godt behandlingsforløb ikke kun et spørgsmål om præparat og dosis. Den personlige kemi mellem behandler og behandlet er en vigtig forudsætning, og mange af de historier der kommer fra psykiatrien, om virkelig dårlige oplevelser, begynder her.
Der er masser af myter og overtro om psykiatrimedicin, og selv i de mange tilfælde hvor medicinen har hjulpet, bliver der stort set altid en lille snert af mistro tilbage.
Læs også om den puritanske psykiater i vores temanummer om Pillekulturen i psykiatrien (2006)
(og er du lige blevet indlagt, er der her nogle gode råd)