For første gang i 28 år, ønsker psykiatere igen at operere på deres patienter. Et forskerhold fra Århus Universitetshospital, har under stor opsigt ansøgt Sundhedsstyrelsen, om tilladelse til at indoperere elektroder dybt inde i hjernen på svært depressive patienter.
Af Klavs Serup Rasmussen
Operationen hedder DBS (Deep Brain Stimulation) og reaktionerne på forskerholdets ansøgning svinger fra forsigtig optimisme iblandt psykiatere, til lodret modstand i brugerbevægelsen LAP (Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere). Den diskussion, der er opstået, har uundgåeligt også handlet om hvad der skete, sidst psykiatrien opererede på sine patienter – en operation, der i folkemunde er kendt som ”det hvide snit.”
Lobotomi – eller det hvide snit – blev forbudt i Danmark i 1983, efter indblanding fra Folketingets Ombudsmand og en række stærkt kritiske rapporter fra unge psykiatere. Det var en operation, der afskar patientens nervebaner fra pandelappen til de dybere liggende regioner i hjernen, som er centrum for følelseslivet. Over 4000 danskere fik det hvide snit, og tæt på seks procent af patienterne mistede livet under operationen.
Til at begynde med, ansås lobotomi for ’den sidste udvej’ og der var skrappe krav, for at en patient blev indstillet til operationen. Men med tiden blev brugen mere lemfældig, og til sidst blev lobotomi brugt i flæng. En del af diskussionen i helt op til i dag, handler om, at det ikke engang i lægefaglige kredse, var muligt at kritisere udviklingen.
Populært sagt gik lobotomi fra, at have status som et mindre mirakel til at ende som en grim fejltagelse, og derfor holdt psykiater Poul Videbech den 12. maj, et foredrag for Dansk Selskab for Biologisk Psykiatri om DBS (Deep Brain Stimulation) med overskriften: ”Et tilbud til dem der er opgivet af alle,” tilføjet ”- ikke det hvide snit.”
”Deep Brain Stimulation er – ud over i behandlingen depression – også relevant for behandlingen af OCD, Tourettes-syndrom og skizofreni” – neurokirurg Flemming Find Madsen
Foredragsholderen, psykiater Poul Videbech, er ikke hvem som helst. Han er professor, tidligere formand for Dansk Psykiatrisk Selskab og leder af Center for Psykiatrisk Forskning, hvor han også er forskningsleder. Han står i spidsen for det forskerhold, der har søgt Sundhedsstyrelsen om tilladelse til at operere 60 psykiatriske patienter i hjernen. Ansøgningen har gjort det nødvendigt for Sundhedsstyrelsen, at danne et psykokirurgisk råd, der skal vurdere om der skal gives tilladelse til DBS – men på papiret ligner Poul Videbech en mand, der er vant til at få en tilladelse når han søger om den.
Alligevel er Poul Videbech skeptisk overfor om Sundhedsstyrelsen giver grønt lys.
– Jeg frygter at vi får afslag, udelukkende på grund af det Hvide Snits forfærdelige historie, siger Poul Videbech til Outsideren.
Deep Brain Stimulation er allerede i brug herhjemme, bare ikke på psykiatriske patienter. En variant af DBS har været anvendt siden 1996, til behandling af Parkinsons sygdom. Pudsigt nok, er de typiske bivirkninger, at parkinson-patienterne udvikler psykiatriske komplikationer såsom dyb depression, personlighedsforstyrrelse, øget selvmordsrate og seksuelt opstemthed.
DBS er små elektroder, der opereres ind i hjernen. Hos depressive patienter placeres elektroderne så hjernen frigiver mere af det kemiske stof dopamin. Og netop dopamin-produktionen er for biologisk orienterede psykiatere, nøglen til menneskes stemningsleje. Dermed placerer DBS sig midt i en diskussion, der har varet 50 år: Er det ved at ændre kemien i hjernen, at man bedst hjælper mennesker i psykisk krise – eller skal kemien i hjernen nok ændre sig, når mennesker forstår sig selv bedre, og føler sig bedre tilpas i verden.
Der er fortsat et stykke vej, til at DBS tages i brug i Danmark. Både etiske spørgsmål står i vejen, men også rent videnskabelige. For eksempel er der ingen, der med sikkerhed ved, hvor i hjernen elektroderne skal placeres. Samtidig er det også uklart om man kan kalde forsøgspersonerne frivillige, hvis de er dybt depressive, og den nuværende psykiatriske behandling ikke virker. For hvad er der at vælge mellem?