Jeg har nu boet på Frederiksbergvej i godt 2 måneder, og det går egentlig rimelig godt. Ingen tvivl om at det stadig er svært, men jeg klarer det ud over alt forventning.

“Destination almindeligt liv” er begyndt at vise sig i min hverdag, og det har taget mig lang tid at komme hertil, faktisk 26 år plus det løse, men nu er jeg her og det er en sejr i sig selv.

Lige nu der bor jeg sammen med Rune. Han flytter i slutningen af februar da han er kommer ud i en §85, og det betyder at jeg for en stund, formentlig skal bo alene i lejligheden.
Der er ingen tvivl om at Rune er elendig til at få gjort rent og få ryddet op. Snakken har vi efterhånden haft 100 gange, og han ved det godt men det er højst sandsynligt noget jeg bare skal bide i mig, da vores standarter for oprydning og rengøring er vidt forskellige.

På Egholt har jeg været vant til en ugentlig dag med tømning af opvaskemaskine og borddækning, men sådan er det ikke længere.
Når jeg kommer hjem fra skole kl. 14.30 og træder ind ad døren bliver jeg altid mødt af min kat Luna som gerne vil have mad, så det får hun. Hun skal også have vand, så jeg runder køkkenet for at fylde vandskålen op, og hvad står der der? Opvask! Jeg kigger lidt på det igen og tænker “hmm hvorfor er der ikke nogen som har taget min opvask?” Men så kommer jeg i tanker om mit “normale” liv. Der er jo ingen som tager opvasken, kun mig eller Rune, men det er yderst sjældent at Rune gør det, med mindre jeg beder ham om det. Manden er jo klistret fast til sin computer, men det er jeg ved at lære at leve med.
Luna fik sin mad og vand, og jeg runder lige mit værelse for at tjekke om der er løbet en interessant mail eller to ind i løbet af dagen.

Efter en rum tid vender jeg tilbage til køkkenet, og opvasken står der fandme endnu. “Hvorfor er der ingen som har taget opvasken?” Jeg står lidt og klør mig i nakken “nårh jo, mit almindelige liv! Jeg tager opvasken senere.”

Senere på eftermiddagen kan jeg gå i køkkenet for at smøre en mad, men der er ikke mere rugbrød! “Hvorfor er der ikke handlet ind?” Igen kan jeg vende mig om og kigge på opvasken, for at komme i tanker om min “almindelige” liv. Derfor er der ikke handlet, det er jo min egen opgave.
Så kan jeg kigge ned på gulvet og tænke “hvorfor er der ikke nogen om har støvsuget?”, for så at kigge i skabet hvor der ikke er mere rugbrød, og efterfølgende at kigge på køkkenbordet hvor opvasken stadig står. Det er på det tidspunkt det for alvor går op for mig at det “almindelige” liv er besværligt og krævende.

Der er dage hvor jeg næsten kan sætte mig ned og tænke “det her det går ikke, jeg kommer aldrig igennem det her”, men min stædighed og viljestyrke får mig altid til at kæmpe mig igennem opvasken, turen i Netto for at hente en pakke rugbrød for så gå hjem og støvsuge.

Når alt dette så er overstået, kommer jeg i tanker om at der jo også skal laves noget mad. Kl. 19.00 sætter jeg mig ned i sofaen og tænder for fjernsynet, og kommer i tanker om at jeg også lige måtte ringe til Maja for at spørge til hvordan det går og bare hyggesnakke lidt. Personalet kommer lige over en times tid til en kop kaffe, en snak og nyhederne, men pludselig er klokken blevet sengetid og dagen er gået.

Jeg får puttet min under dynen og kommer så til at tænke på at jeg ikke kom ned med skraldespanden og tømt kattebakken. Egentlig er det mest kattebakken, for ellers ligger der en lille gave til mig på gulvet når jeg står op. Så er det op ad sengen, tømme kattebakken og ned med skraldespanden.

En lang dag et gået og jeg lægger mig under dynen igen, for så at tænke på at jeg også havde en masse andre ting som jeg ikke fik gjort. Vasketøjet var ikke taget ned og det våde ikke hængt op, og fik jeg nu ordnet opvasken? Men fordi jeg er så træt, slukker jeg lyset og lægger mig til at sove, velvidende om at dagen i morgen, med alt sandsynlighed bliver på nogenlunde samme måde.

Der er ingen tvivl om at jeg synes mit nye liv er svært og uoverskueligt, men det er lærerigt og jeg prøver at tage det som en udfordring.

Men én ting er jeg sikker på – det skal nok gå og det bliver godt, også selvom der ikke er nogen som tager min opvask!

En kommentar

  1. Maria

    “Nårh jo mit almindelige liv” haha 🙂 Super humoristisk beskrevet.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.