Kærlighed fra en Outsider til alle Outsidere
Af Jesper (anonym) Foto: Jette Nielsen
Jeg, Outsiderens skribent, tropper op med min diktafon og finder en plads under træet sammen med interviewpersonen Jette. Jette er fotograf på Outsideren og har givet kærlighed til Outsideren næsten helt fra den spæde begyndelse i 1996. Først var hun med til layoute bladet, så regnskabsfører og siden har hun været Outsiderens faste fotograf.
Interviewet i dag skal dog ikke handle om kærligheden til arbejdet eller fotografiet, men om kærligheden til et andet menneske og om parforholdet betydning for psykisk sårbare. I den sammenhæng er Jette nemlig også erfaren.
På spørgsmålet om, hvorvidt kærligheden kan virke helbredende på psykisk sygdom, svarer Jette rungende JA. Kærligheden kan bekæmpe folks dæmoner. Sammen med sin kæreste Birgit, er Jette trods sine psykiske udfordringer lykkelig. Det er takket være Birgit, at Jette har kunnet trappe ud af psykofarmaka, fortæller hun.
Jette mødte Birgit på Kvindelejren Femø i sommeren 1999. Jette havde igennem 3 år forsøgt at komme på Kvindelejren, men modet svigte hver gang. Fjerde gang var lykkens gang, selvom Jette var ved at tage hjem igen. “Temaet for ugen var ‘Stor snakke uge’, så hvorfor jeg havde valgt den, ved jeg ikke, da jeg ikke var den store snakker”, siger Jette.
“Vi kom i grupper og jeg valgte at lægge alle kortene på bordet og fortalte om mig selv. At jeg de sidste 9 år var røget ind og ud af psykiatrien, havde et alkoholproblem og også drak i den uge på Femø. Jeg tænkte, at det så ikke var dette år, jeg skulle møde kvinden i mit liv. Men det skræmte åbenbart ikke Birgit, som jeg var i gruppe med. Det var hende, der begyndte at snakke med mig. Jeg synes, hun var rigtig sød, vi fortsatte med at ses efter vi kom hjem og følelserne udviklede sig hurtig”, fortæller Jette.
“Birgit boede i Tølløse med sin dengang 16-årige datter og jeg boede i København”, fortsætter Jette. “Men omkring 3 ½ måned efter, vi mødtes på Femø, fremlejede jeg min lejlighed og flyttede til Tølløse, og nu har vi boede sammen i lidt over 15 år”.
Jette fortæller, at hun og Birgit selvfølgelig har haft deres problemer: “Men er blevet bedre og bedre til at snakke sammen og især lytte til hinanden. Jeg synes kærligheden bare vokser med årene”, siger hun.
For hver gang Jette siger kærlighed, stråler hun.
Ansigtet lyser op og hun smiler under træet i den ellers beskidte luft i Bragesgade, hvor Outsiderens redaktion ligger. Jeg beder Jette uddybe, hvad parforholdet betyder for hende.
“Parforholdet betyder meget, helt sikkert. Det betyder for eksempel noget, at der er et andet menneske i nærheden hele tiden, så man ikke kommer til at gå og tænke for meget. Tænke på, hvad der sker inde i ens hovedet, især. Det har været godt for mig, at fokus er blevet flyttet et andet sted hen”, siger hun.
Selvfølgelig er der også svære dage. Parforholdet og kærligheden redder ikke alt: “Jeg har stadig mine dæmoner at slås med og de fylder i perioder mere end i andre”, siger Jette. Der er stille lidt, så spørger jeg, om kærligheden har fyldt for lidt for hende før hun mødte Birgit. Jette svarer ja.
Tror du, at du ville have været fri for dine dæmoner, hvis du havde oplevet kærlighed tidligere i livet?
“Det er svært at sige. Mine problemer begyndte, da jeg var omkring 16 år. Jeg er vokset op i en familie, hvor man ikke har været så gode til at vise kærlighed. Da min far døde, da jeg var 10 år, blev der for eksempel ikke snakket om det. Så jeg tror jeg meget tidligt, jeg lærte at lukke af for mine følelser”, svarer Jette.
Indimellem bliver interviewet afbrudt af en kvinde fra Hus Forbi, der lytter med et par meter fra bænken. Hun blander sig sådan set ikke, men kigger på os med søde øjne og smiler.
Efter lidt småsnak trasker vi hver til sit. Jeg går hjem en erfaring rigere og med en tyrkertro på, at kærlighed kan gøre, at folk med psykisk sygdom kan få det markant bedre gennem kærlighed fra og til et andet menneske. Det har jeg jo lige set og hørt et andet dejligt menneske fortælle.