Der skete noget for flere uger siden. Min mor kom til skade, og kunne ikke komme udenfor en dør… og dermed ikke hente sin forbandede alkohol. Hun har været ædru en tid og jeg har kunnet tale dejligt almindeligt med hende. Jeg har lagt mine parader ned og det har været befriende. Jeg har ikke talt med hende ædru i måske fem måneder. Hver gang vi talte sammen, var hun fuld. Nu var hun ædru. Dejligt.
Nu talte jeg med hende her til formiddag, og mine parader kom op igen. Jeg kan fornemme på hende at hun tænker, for hun er meget lang tid om at svare. Hun virker mistroisk i sin stemmeføring, hvilket for mig til at vogte mine ord endnu mere, og jeg selv bliver endnu mere mistroisk. Kan jeg sige dette og dette til hende? Eller vil hun kunne bruge disse af mine ord imod mig eller min far senere?
Jeg har spekuleret på om hun nu har besluttet sig for at begå selvmord. Drikke sig ihjel. Hun er så syg i forvejen, og har tit ævlet om selvmord i sine fuldsmandståger. Jeg elsker min mor, men jeg hader hendes navn X. Mor og X er to forskellige personer. Jeg vil på sin vis ikke have noget imod at X begår selvmord, men jeg vil være ked af at min mor dør, men glad ved tanken om at min mor får fred for sin sygdom. Der er disse tre sider eller aspekter.
Jeg er bare lidt tom og ked her til aften for jeg ved ikke med garanti om hun er eller var fuld idag. Jeg skal tale med min far i morgen, så fortæller han mig, hvad der er foregået. Noget af det irriterende ved X er, at jeg ikke kan planlægge… Planen var at min far skulle være hos min mor i weekenden, men nu ved jeg ikke om han kommer på besøg hos mig. Men på den anden side, så når han er hos mig, så ved jeg han ikke er hjemme hos hende, og ikke får spist, sovet, skal udsættes for alt mellem himmel og jord af alkoholikeren… Og jeg får en masse angst, spiseproblemer og bla bla bla, når jeg ikke ved hvad der sker i mine forældres hjem. Når han er hos mig i sikkerhed, jeg har det meget bedre.
Men i det hele taget, så har det hjulpet mig meget at flytte langt væk fra hende og vel også fra min far, for så har han ikke bare lige mulighed for at komme uanmeldt. Han er hjertens velkommen, men nu må det blive mere planlagt og ærligt talt, så passer det planlagte besøg bedre til min psyke, behov for ro og kontrol og orden på dagens forløb.
Bare jeg kunne se hvad der skete…