Føler I også at I får mentale tæsk af angsten?

For mig føles det som en omgang i bokseringen med Mike Tyson.
Det er egentlig en ret god metafor at bruge. For man er jo oppe at bokse mod noget, der til tider kan være stærkere end en selv. Og så, en gang imellem, så slår man tilbage, og vinder runden. De her ture har været tro følgesvende det sidste år.

Når jeg har været en tur i ringen med Tyson, og vinder han med en knockout, så det er svært at rejse sig fra gulvet. Alt gør bare ondt i kroppen; hver en muskel, hvert et led. Huden. Alle kropsdele.
Min energi er brugt og det nemmeste er at give op. Sige stop. Tude. Skrige. Blive vred. Føle afmagt. Især vreden har fyldt meget og gør det stadig. Og når jeg får det sådan, så får jeg også trangen til at ødelægge ting. Smadre glas, tallerkener, anything. Falde ned i skårene for at mærke en fysisk smerte, se blodet strømme – og være ligeglad.
Det er den farlige følelse; at være ligeglad. Ligeglad med alting. Ligeglad med hvem man sårer. Ligeglad med hvor længe det gør ondt. Der skal bare være en smerte.

Men så kommer kampgejsten. Og jeg vinder næste runde.
Jeg slår tilbage for fuld kraft. For det er mig, der bestemmer. I’m the boss. Jeg bestemmer over min krop, mit sind og hvordan jeg ikke vil tænke.
Angsten har en tendens til at fylde. Men hvordan kan man så styre det? Tro mig, der er hamrende svært, og det er ikke noget man bliver verdensmester til over the night. Jeg er stadig i en proces, hvor jeg arbejder på at kunne styre angsten og følgesvendene, som for mig er dæmoner.
Dæmoner, der er stærke. Dæmoner, der flår mig fra hinanden. Dæmoner, der ødelægger min tankegang.

Ja, dæmonerne er stærke – men indimellem er jeg stærkere.

Om Forfatteren

Jeg er 26 år. Lider af angst. Har diagnoserne panikangst og agorafobi. Derudover har jeg også separationsangst, dødsangst og klaustrofobi. På denne blog vil jeg skrive og dele mine tanker og følelser, ønsker og drømme. Mit frirum er bag bøgerne, i dagbogen, i musikken og hos min familie. Jeg er enebarn, jeg har en hund. Min familie og mine venner er min klippe. Som angstpatient, så er hver dag en for mig en kamp. Nogle dage er gode, andre dage er knapt så gode. Min måde at få luft for min sygdom er ved at skrive. Så da jeg fandt dette forum, vidste jeg med det samme, at jeg ville blogge herinde. Jeg vil fortælle min historie ved at blogge, så jeg håber at I vil læse med. - M

3 Kommentarer

  1. Arne Nielsen

    Jeg erindrer, for mange år siden, at jeg omtalte indre dæmoner og spøgelser for en kvindelig bekendt. Vedkommende, som havde ambitioner om at læse til psykolog, reagerede negativt og sagde; “Hvilke dæmoner?” Og derefter var jeg diskvalificeret som bekendt. Det viste sig sidenhen, at vedkommendes eneste interesse her i livet var “magt”. Der kan således ligge meget forskellige motiver til grund for at vælge at studere psykologi, hvoraf ikke alle er hverken tillidsvækkende eller tiltalende.

    Svar
  2. Mit liv med angst

    Det er aldrig rart ikke at blive taget alvorligt. Udover at man føler, man er ved at blive skør, så er det at der bliver sat spørgsmålstegn, ikke ligefrem til at gøre ens “tilstand” bedre. Tværtimod.
    Jeg er ked af at dit bekendtskab med denne kvinde var sådan. Men – du er meget bedre end hende. Når folk stiller spørgsmålstegn ved ens psyke, ens dæmoner, ens tanker, følelser, handlinger osv., så er det fordi de er ignorante. Det har jeg lært af mange års erfaring, efterhånden. Det går jeg også ud fra, at du har.

    Svar
    • Arne Nielsen

      Ja. Jeg er meget glad for, at du ser sådan på det. Jeg har, i miljøet af psykisk syge, mødt mange fine mennesker, som har lagt megen solidaritet for dagen, og det gør, at man nogen gange må slå en streg over det, der ikke lykkes. Det var mange år senere, at jeg, efter nøje at have tænkt over mange, næsten umærkelige, detaljer hos hende, at jeg kom til den konklusion med “magt”. Og stor var min undren, efter på afstand nøje at have undersøgt hendes forhold, at jeg fandt ud af, at min konklusion i den grad slog til. Men det er altsammen fjern fortid – blot er jeg en erfaring rigere. Og meningen med livet er jo, at vi skal lære noget.

      Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.