Min bedste ven
Min bedste ven
Det er eddersparkme hårdt at være menneske! Mine forældre og jeg har lige måttet tage den hårde beslutning og sagde i torsdags, d. 18.februar, evig godnat og sendt vores fantastisk hund, Emma,...
De dårlige dage
De kedelige dage er begyndt at sætte ind. Egentlig havde jeg slet ikke lyst til at skrive det her blogindlæg, men jeg synes det er i orden, at jeg viser mine følsomme og sårbare sider. Det har jeg haft gjort fø...
Godt Nytår
Godt nytår, alle sammen. Det blev en stille og rolig jule- og nytårsaften i vores lille familie. Min hund er ikke så begejstret for fyrværkeriet, og med min ptsd og sarthed er nytårsaften heller ikke ligefrem d...
2020 – et forandringens år
Det er en vanvittig verden. Fuldstændig fucked op. Alt er vendt på hovedet. Ønsker, tanker, drømme. Tonen i sproget er blevet meget mere hårdt og aggressivt. Det er så nemt at pege fingre og være bedrevidende. ...
Skriveterapi
Det er en vanvittig verden, vi lever i. Frustrationen og frygten sidder og fylder.
En vandskade og svamp i vores krybekælder har sat vores køkkenprojekt lidt på stand-by, da vi ikke kan få lavet rørene til h...
Ensomhed
Det her har været et svært indlæg at skulle skrive, fordi ensomhed for mig har været forbundet med skam. Følelsen af at være uelsket og uønsket. Følelsen af at hele verden er imod mig. Det ved jeg godt ikke pas...
Efterår
Selvom det er efterår, og naturen skifter farve og det bliver mere og mere mørkt, prøver jeg så vidt muligt at være optimistisk og se fremad. Jeg er blevet bedre til at styre mit tankemylder, også selvom jeg få...
Livets skole
At være psykisk sårbar har sine udfordringer, men det har gjort mig mere hårdhudet og givet mig meget mere rygrad end jeg havde troet.
Livets skole har lært mig mange ting, som jeg kan bruge fremadrettet. Mod...
StORDstrømmen Fortæller
Skal vi kalde dette indlæg for ”De små sejre – part 2”? Det tænker jeg, vi skal.
Jeg er træt – på den gode måde. Mæt og fyldt op af de mange oplevelser, jeg har haft i løbet af sommeren. Da jeg skrev det ...
Hjem, kære hjem
I dag er det fem år siden min bog blev udgivet. Og det har fået mig til at tænke og reflektere.
”Hvis du kan udgive en bog, så kan du da også tage en uddannelse”. Den hørte jeg ofte. Nej, det kan jeg ikke ...
Ansvar
Hvem har egentlig ansvaret for ens ve og vel? Det har vi i bund og grund selv. Vi kan sagtens lægge det fra os når livet er for svært og tankerne og beslutningerne for uoverskuelige, og lægge det over på andres...
Hvad er angst?
Angst er ikke noget man er – det er noget man har. Det er en lidelse. For mig en sygdom. Det er mere end bare en diagnose – det er blevet en del af mig.
Angst har mange ansigter, former og facetter. Angst kan...
En tur på psykiatrisk
I søndags ramlede min verden sammen, og min far kørte mig på psykiatrisk skadestue.
Corona-tiden har ikke været sød ved mig. Jeg skulle egentlig have startet på sorgbehandling for cirka 3 måneder siden,...
Uperfekt
Uperfekt
Jeg elsker at jeg ikke er perfekt. Lad os da hylde det uperfekte! Du er heller ikke perfekt. Du er god nok, som du er. Hvis andre siger det modsatte, lyver de. Hvis nogen får overbevist dig, om at d...
Baglandet – part II
Mit bagland har været en støtte. Min familie og omgangskreds har været en klippe for mine forældre og mig. Jeg har, i forbindelse med dette blogindlæg, talt meget med min familie, for at få deres synsvinkler og...
Baglandet part I
Grunden til dette indlæg er for at få sat mere fokus på de pårørendes rolle under et voldsomt sygdomsforløb som mit. Jeg har valgt at dele det op i to. Første del er mine forældres side af sagen. Anden del, som...