Dig

Til dig.
Ja, dig.

Du sårede mig. Du rejste. Du vidste, hvor skidt jeg havde det, og du rejste alligevel.
Vreden, savnet, angsten, katastrofetankerne gjorde mig søvnløs.

Jeg undlod at tænke på, om du var sammen med en anden, for tanken var uudholdelig. Men tanken om at der skulle ske dig noget var hæslig. Du satte mig i en situation, jeg hverken kunne undgå eller overskue. Jeg hadede dig.

Det, der skete for snart tre år siden, kan ikke sammenlignes med hvad der skete sidste år. Din tålmodighed og trofasthed har været en større støtte end du tror. Du gav ikke slip, selvom jeg var et stort rod. Jeg sagde en gang, at på grund af mit rod, så ville vi begge to blive såret.
Men sandheden er at, det er mig, der er blevet såret. Du er god til at give luft og plads. Jeg har såret mig selv ved at skubbe dig væk. Ved at tro, at du ikke kunne rumme mig. Ved at savne dig. Og ved at lade min sygdom overtage mine tanker og mit sind.
Men du har også såret mig. Du gjorde mig ondt.
Du svigtede mig lige op til det nye år. Jeg havde brug for dig, og du lukkede ikke op. Du gav ingenting tilbage. Så der stod jeg, nytårsaften, tomhændet, knust, vred, skuffet og ulykkelig. Du var den eneste, jeg ville se, men du kunne ikke se det. Du havde en fest, jeg gik i seng halv et. Jeg hadede dig.
Du skulle bare vide, hvor mange skældsord, jeg har brugt om dig, og hvilke. Du ville ikke tro det.
Jeg skrev det ned, da jeg hadede dig allermest. Jeg skrev i frustration, afmagt og sorg.
Men jeg har også skrevet, når du har vist den bedste side af dig selv.

Du er min bedste ven. En titel, som man kun kan gøre sig fortjent til ved at været trofast. Du får de bedste sider frem i mig. Du dømmer mig ikke. Du passer på mig. Jeg har aldrig oplevet en loyalitet som din.
Jeg er blevet såret af mænd før, men ingen har såret mig, som du har. For jeg har aldrig kendt en som dig. Men der er heller ikke nogen, der er blevet, som du har, og har givet mig den tryghed og stabilitet, som jeg har brug for.
Du har følelser for mig, det ved jeg. Det har du fortalt. Men du er god til gemme følelserne væk.

En ven kan man lave alt med, men en bedste ven kan man lave ingenting med. Og du er uden tvivl min bedste ven.

Om Forfatteren

Jeg er 26 år. Lider af angst. Har diagnoserne panikangst og agorafobi. Derudover har jeg også separationsangst, dødsangst og klaustrofobi. På denne blog vil jeg skrive og dele mine tanker og følelser, ønsker og drømme. Mit frirum er bag bøgerne, i dagbogen, i musikken og hos min familie. Jeg er enebarn, jeg har en hund. Min familie og mine venner er min klippe. Som angstpatient, så er hver dag en for mig en kamp. Nogle dage er gode, andre dage er knapt så gode. Min måde at få luft for min sygdom er ved at skrive. Så da jeg fandt dette forum, vidste jeg med det samme, at jeg ville blogge herinde. Jeg vil fortælle min historie ved at blogge, så jeg håber at I vil læse med. - M

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.