Mit hjem er blevet mit fristed, hvor jeg kan være tryg.. For få år siden var det ikke tilfældet.
I alt for mange år kunne jeg ikke finde ud af, hvor jeg skulle være og havde så svært ved at føle mig hjem, fordi jeg var så bange for at være alene..
Især i mit voksenliv flyttede jeg meget frem og tilbage.. Jeg kunne ikke finde ud af om jeg skulle være i Nordjylland, hvor min familie boede eller om jeg skulle være i Sønderjylland, hvor min kæreste var.
Jeg var i et turbulent forhold og det gjorde at min familie havde svært ved at forstå mit valg. Det var bare så svært og følte mig bare så alene og forvirret..
Jeg har ikke haft nogle venner siden 9. klassen, så jeg har ikke haft så mange at være sammen med.
Jeg har forsøgt mange gange at finde venner og bare være mere social.. Desværre lykkedes det ikke og jeg sad tilbage med en følelse af at være forkert, for hvorfor kunne andre have gode og langevarende venskaber, mens jeg ikke kunne.. Det gjorde at jeg alt for tit gik ned med flaget.
At være så bange for at være alene har desværre også gjort, at jeg havnede i flere dårligere forhold med mænd.
Jeg boede sammen med en kæreste i 2 år, som ikke var god for mig og det havde jo også konsekvenser for min datter i de uger hun var hos mig.. Da min kæreste valgte at gå fra mig, var jeg i chok, men også meget lettet..
Lige pludselig fik jeg en følelse af at nu skulle jeg til at lære at være i mit eget selskab… Men det var nemmere sagt end gjort. Jeg har tit ringet og tudbrølede til min mor, som har været en rigtig god støtte på trods af afstanden.
Min mor hjalp mig en weekend med at gøre min lejlighed rigtig fin og viste mig, hvor lidt der skulle til for at gøre lejligheden mere hyggelig.
Senere skiftede jeg nogen af mine møbler ud, hvor jeg købt lidt nyt og brugt.. Fik nogle helt andre farver ind i mit hjem og følelsen af at være hjemme blev kun bedre..
Endelig havde jeg fået et hjem, som jeg selv havde indrettet og et godt sted at være for mig og især min datter.
Humøret er blevet betydeligt bedre og dette har også smitte af på min datter.
Mit liv er også blevet mere roligt efter at jeg har fået et fast flexjob, som bare er skabt til mig.
Selvom jeg godt kan mærke ensomhed, er jeg ikke bange for den mere.
Jeg har fået en god krea hobby, hvor jeg virkelig kan fordybe mig og slippe mine bekymringer for en stund. Jeg er blogger her på siden og ved en Facebookside, som hedder Tabubrydere.
Jeg er så stolt af at jeg er kommet så langt og jeg håber at dette kan inspirere andre, for jeg er sikker på at der mange som har haft det lige som mig.