Mit hjem er blevet mit fristed, hvor jeg kan være tryg.. For få år siden var det ikke tilfældet.

I alt for mange år kunne jeg ikke finde ud af, hvor jeg skulle være og havde så svært ved at føle mig hjem, fordi jeg var så bange for at være alene..

Især i mit voksenliv flyttede jeg meget frem og tilbage.. Jeg kunne ikke finde ud af om jeg skulle være i Nordjylland, hvor min familie boede eller om jeg skulle være i Sønderjylland, hvor min kæreste var.

Jeg var i et turbulent forhold og det gjorde at min familie havde svært ved at forstå mit valg. Det var bare så svært og følte mig bare så alene og forvirret..

Jeg har ikke haft nogle venner siden 9. klassen, så jeg har ikke haft så mange at være sammen med.

Jeg har forsøgt mange gange at finde venner og bare være mere social.. Desværre lykkedes det ikke og jeg sad tilbage med en følelse af at være forkert, for hvorfor kunne andre have gode og langevarende venskaber, mens jeg ikke kunne.. Det gjorde at jeg alt for tit gik ned med flaget.

At være så bange for at være alene har desværre også gjort, at jeg havnede i flere dårligere forhold med mænd.

Jeg boede sammen med en kæreste i 2 år, som ikke var god for mig og det havde jo også konsekvenser for min datter i de uger hun var hos mig.. Da min kæreste valgte at gå fra mig, var jeg i chok, men også meget lettet..

Lige pludselig fik jeg en følelse af at nu skulle jeg til at lære at være i mit eget selskab… Men det var nemmere sagt end gjort. Jeg har tit ringet og tudbrølede til min mor, som har været en rigtig god støtte på trods af afstanden.

Min mor hjalp mig en weekend med at gøre min lejlighed rigtig fin og viste mig, hvor lidt der skulle til for at gøre lejligheden mere hyggelig.

Senere skiftede jeg nogen af mine møbler ud, hvor jeg købt lidt nyt og brugt.. Fik nogle helt andre farver ind i mit hjem og følelsen af at være hjemme blev kun bedre..

Endelig havde jeg fået et hjem, som jeg selv havde indrettet og et godt sted at være for mig og især min datter.

Humøret er blevet betydeligt bedre og dette har også smitte af på min datter.

Mit liv er også blevet mere roligt efter at jeg har fået et fast flexjob, som bare er skabt til mig.

Selvom jeg godt kan mærke ensomhed, er jeg ikke bange for den mere.

Jeg har fået en god krea hobby, hvor jeg virkelig kan fordybe mig og slippe mine bekymringer for en stund. Jeg er blogger her på siden og ved en Facebookside, som hedder Tabubrydere.

Jeg er så stolt af at jeg er kommet så langt og jeg håber at dette kan inspirere andre, for jeg er sikker på at der mange som har haft det lige som mig.

 

 

 

 

4 Kommentarer

  1. Nanna

    Det er noget af en færd, du har været på, som garanteret har givet dig perspektiver på både livet og betydningen af andre mennesker. Jeg genkender det svære i at være alene, jeg tænker også tit, hvorfor har vi skabt en samfundskultur, hvor vi hver især kan føle os så overladt til os selv, når nu vi er så utrolig mange mennesker i Danmark og flere pointerer vigtigheden af andres selskab. At føle sig hjemme kan jo også handle om at komme hjem til sig selv og hvile i sig selv, og måske på den baggrund bliver møderne med andre mennesker lettere og måske også mere rigere, da man så kan se hinanden og ikke altmuligt kommer imellem den anden og en selv af ens egne begrænsende forhold. Det er i hvert fald et ønske og et håb, forstået som det godes mulighed, som jeg bærer på i mit liv.

    Svar
    • Mari-Louis

      Ja livet er jo en stor rejse og det er jo kun os selv som kan ændre de ting som ikke fungerer.. Der kommer desværre ikke nogle forbi og gør det for én..
      Jeg har valgt at leve et meget simpelt liv i stedet for alt det som samfundet mener.. Tusind tak for de søde ord

      Svar
  2. Tynoa

    Virkelig godt skrevet. Jeg kender det rigtig godt og kæmper for at blive selvstændig og stærkere i mit eget hjem end jeg på nuværende tidspunkt er. Jeg ser hele tiden vendepunkter, men falder igen og igen uden at kunne rejse mig. Jeg har fået indrettet mig som du, så det er hyggeligt og jeg føler mig hjemme, men noget er “galt”
    Jeg håber at finde styrken ligesom du har gjort så det kan blive en sejr. Tak fordi du deler

    Svar
    • Mari-Louis

      Hej Tynoa
      Det lyder som om du er på rette vej.. Jeg har også selv faldet i og bare grædt i flere timer og syntes alt var bare så træls og hvor er det synd for mig..
      En overgang havde jeg altid tv tændt eller hørte musik så der var noget lyd.. Jeg bruger også masser tid på at male i mine malebøger.. Jeg skriver på 2 forskellige blogs, hvor jeg fortæller om mine erfaringer det hjælper mig og kan det hjælpe andre er det jo bare et plus..
      Du kan også skrive i en notesbog om din dag eller dine tanker nogen gange går det op for én at det var derfor man reagerer i den givne situation.
      Du skal nok komme i mål men husk det tager tid.. Tak for din besked

      Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.