Sikke nogle besværlige uger jeg har haft her på det seneste.
Først blev min datter syg og ja det sker jo bare en gang imellem. Jeg er bare ikke god til det, for jeg bliver så bekymret og urolig.
Jeg har det bare så meget bedre, når alting bare er, som det plejer. Tror jeg egentlig, at vi alle synes. Ved uvante situationer er angsten sværere at kontrollere.
Det gør det så heller ikke bedre, at jeg selv bliver smittet kort tid efter, hvor energien i forvejen er helt i bund. Desværre en ulempe som mange enlige mødre kender til.
Så nu har jeg også prøvet, hvad det vil sige at blive smittet med Corona og være i isolation sammen med min datter.
Det var noget så frustrerende at være så træt og uoplagt. Bare sådan noget, som at få handlet var utrolig svært, når man har et minimalt netværk.
Godt at der er noget, som hedder Bilka to go.
Jeg ventede tålmodig på at få det bedre.
Desværre fik jeg noget af en forskrækkelse for ca. to dage siden.
Jeg havde fået en bule lige over navlen og det gjorde bare så ondt. Jeg valgte at ringe til vagtlægen, hvor jeg filmede min mave, hvor lægen kunne se med fra sin skærm. Ret smart at man kan det.
Lægen troede, at jeg havde navlebrok. Så jeg gik på Google og fandt ud af, at den eneste behandling er operation. Det kunne jeg slet ikke overskue.
Jeg får aftalt med vagtlægen, at jeg endelig skal kontakte dem, hvis jeg får det værre og ellers ringe til egen læge næste dag.
Næste dag får jeg en aftale hos min læge, som så trykker forskellige steder på maven.
Lægen fortæller, at det ikke er navlebrok, men at jeg har fået en fibersprængning i en mavemuskel ved at hoste i længere tid.
Så jeg skal tage det med ro og han regnede med, at det vil forsvinde om 1-2 uger.
Så jeg fik recept til Panodil for at lindre smerterne og købte lidt hostestillende håndkøbsmedicin, så jeg kan få ro til natten.
Det har været noget af en omgang og det har bare taget så meget tid.
Heldigvis er min datter rask igen og holde vinterferie hos hendes far, så lige nu er der ro.
Når man bliver syg, kan man virkelig godt mærke hvor lidt der skal til før ens lejlighed bare sejler og ligner lort for at sige det mildt.
Det bliver jo bedre med tiden, men når jeg står i situationen, er det svært for mig at se, at jeg bliver rask igen. Lidt som en sort sky, som følger mig med lyn og tordne, måske med lidt regn indimellem.
Jeg har et bjerg af vasketøj, hvor jeg skal over i vaskeriet, for at få vasket. Så nu må jeg bare tage det lidt efter lidt. Men nej hvor kan det bare irritere mig, når jeg kommer så meget bagud med tingene.
Generelt har jeg perioder, hvor jeg har svært ved at overskue de huslige pligter, men forsøger, så godt jeg kan og prøver virkelig på at lægge hammeren væk, som jeg er god til at banke mig selv i hovedet med, når jeg igen ikke for gjort tingene.
Ja, jeg tror mange kender til at have selvbebrejdelser i perioder.