Accept af det uperfekte

Hej.

Jeg kom til at tænke på nogle ting fornylig, mere specifikt da jeg sad i en bus – der kan man altså få gode tanker, haha.

Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at man lærer at acceptere alle sider af en selv, at man ikke er perfekt, og at man er lige præcis som man skal være, selvom man ikke er perfekt/ens liv ikke er perfekt. Det behøver ikke at være så rosenrødt det hele, for at man har et godt liv. Overhovedet ikke. Jeg ser det lidt som en åbenbaring. Jeg har i meget lang tid, mange år, gået rundt med en eller anden følelse af, at jeg helst skulle være i 100% balance med mig selv f.eks., og hvis jeg ikke lige var det/kunne leve op til dette billede af mig selv, så skammede jeg mig, og isolerede mig måske endda. Det er en helt forkert indstilling, og man skal sgu ikke tage tingene så tungt. Væk med alle de forventninger, de gavner ingen. Det føles meget bedre at acceptere sigselv 100%, dermed bliver det også nemmere at acceptere andre fuldstændig.

Det var lige lidt onsdagstanker fra mig af, og rigtig glædelig valentine <3

 

Foto: Privat