fra barn til voksen og nu med psykiske udfordringer

velkommen til mit først indlæg her på Outsideren, håber jeg er endt det rette sted men det tror jeg det er, da jeg er patient i psykiatiren og kæmper med en masse forskellige ting i min hverdag.

 

jeg har brug for at få lukket så meget ud, så derfor har jeg valgt at blogge her.  jeg går med så mange tanker og traumer, så jeg vil have mit sted hvor jeg kan lufte mine tanker.

Er nogle gange bange for mig selv. Jeg føler jeg ikke er god nok, jeg bliver ivrig og bare vil hjæpe, fordi jeg skal bevise at jeg ikke er et ondt menneske, vil bevise jeg ikke er kriminel fordi jeg har en stakler, skal hele tiden holde en facade oppe, hele tiden smile og se glad ud, igen skal se hvordan jeg har det, ingen skal se hvor ødelagt jeg er indeni, ingen skal se hvordan det er en overlevelse at være mig, at klare min hverdag er ren helved, når jeg vågner om morgen starter smerten, minderne, lugtene, lydene.

livfortælligsen

blev født en kold januar dag, i 1991, jeg var en lille skøbelig pige på 2500 g

kom i dagpleje og alt så ganske fint ud, jeg ville frem i livet…

Børnehaven:
drillerierne, ved ikke om det hedder mobning i børnehaven, men blev lokket til at drikke tis, gjorde det ikke. snyd dem ved at drikke gul saftevand, jeg prøvede at passe ind så gjord mange ting som de sagde jeg skulle. der var heldigvis også gode ting ved børnehaven.

Folkeskole:

begyndte i 0.klasse et år senere end de andre fra børnehaven, her skulle der kæmpes endnu hårde for at passe ind, nu blev det mobning, enten blev man mobbet ellers skulle man mobbe andre fordi ellers blev man mobbet selv.

Jeg har så mange minder og billeder at når jeg skal sove ser jeg
det hele som en film, blev sæt fast i en fuldet rullemåtte så jeg ikke
kunne slippe fri og komme op af den, blev slået, blev sparket, blev råbt af, fået hivet i håret, blev
blevet skrevet om på borde i skolen, blevet spyttet på, en masse rygter. fik lynet min kjole op foran alle imens skulle spille skuespil foran hele skolen, blev udelukket, græd når jeg skulle i skole.
Blev lokket af flere drenge til at gøre flere ubehagelige ting husker ikke hvor gammel jeg var men
ca 7 år, men husker at flere gange er det sket. De sagde det var legen “doktor” så kan i gætte hvad der skete, Husker nogle af dem var meget ældre end jeg

jeg er blevet seksuelt krænket af flere personer igennem barndommen “shh du må ikke sige det til nogle!” mange ar på sjælen, som de voldtægter og klamme mand der misbrugte mig ved jeg skulle på cam trods jeg var en lille pige som gjorde hvad andre sagde. tænk sig disse ting sker stadig, nu det ikke jubiichat, arto, men andre sociale medier for børn, føj det klamt.

men de ting der skete den gang var jo at de mænd gav mig ros fordi ting jeg nu gjorde og følte mig som noget særligt og nogle ville mig.

omkring jeg var det 13-14 år der finder jeg ud af hvor godt selvskade er, forstå mig ret det er ikke! men var en flugt fra de ting der skete, her begyndte jeg også at kaste op, min egen hemmelighed, min “ven”.

Efterskole:
på efterskolen var der fred fra hvad der var skete i hjem byen, men mobningen forsætte igen, bare
med andre ting. Men efterskolen var min redning for en tid i 3 år men der skete også ting. På
efterskolen blev der slået meget ned på mobning og den blev stoppet hurtigt. men der var mobning.

Er blevet lokket af en 42 årig mand til at besøge ham jeg var ca 16 år, han boede i samme by
som efterskolen lå i, han lokkede med en masse goder og ting, bare han fik de seksuelle ting. så igen fik jeg opmærksomhed og følte jeg blev lyttet til og set.

En efterskole veninde fik mig med til at vi skulle hilse på en mand i 40.ne som hun skrev med, vi
tog ud og spise med ham, Vi fik også alkohol, men skolen opdagede ikke noget. Da vi havde
været i ude og spise, kørte han os ikke tilbage til skolen han kørte til en rasteplads,ved
motorvejen, så vil jeg ikke sige mere..  Vi finder senere hen ud af han
var pædofil, fordi han kom i avisen, hvor der stod han kom i fængsel, han blev snydt igennem en fra ARTO som var jonrallist og ikke en pige på 10-13 år.

2009

startde på grundforløb til SOSU PGU

her havde jeg det også svært ved at tilpasse mig og passe ind, også noget med noget mobning, visken tisken fra dem der var fra folkeskolen. hvor jeg blev kaldt for mange ting på vejen hjem fra skole af, som både var med bus og tog

Jeg startede uddannelser men mobning startede hvergang jeg tog en uddannelse, folk kendte til mig, så rygter og sladeren begyndte hurtigt.

prøvede at tage, HG; HF men det var svært og kunne ikke rigtigt følge med.

prøvede at arbejde og komme aktiveringer, med at passe børn, rengøre skoler, og sommerhuse. være frivillig i børne klub og andre foreninger, sidde i bestyrelser.

2014

fik en fantastisk  pædagogisk assistent uddannelse, gode praktiker men noget jeg husker

I en børnehave der blev jeg omringet af nogle af de store drenge 5 årige, som så pressede mig
op imod et legehus hvor de ellers slog mig i ryggen, og råbte forskellige ord, som børn nu kan finde på

i 2015 Imens jeg tog uddannelsen fik jeg det mere og mere skidt psykisk så kom til psykiatrisk klink fik
stillet belastnings rektions diagnosen.

2016
Fik vikarjob ved sidste praktiksted men det blev lavet om så jeg endte i
børnehaven skulle have været i en vuggestue, men jeg bryd sammen og kunne ikke holde til mere så nåede at være der i 14.
Dage i jobbet.

okt 2016 her slutter min tid på arbejdsmarked, her kunne jeg mærke at jeg ikke kunne passe mit nye arbejde. (har ikke kunne arbejde siden)

Jeg fik en depression mere, tog til pam men blev afvist flere gange trods jeg sagde havde ret voldsomme tanker omkring mit liv

Kom til psykiater som stilllede Borderline og ADHD Diagnose

så startede mit liv i psykiatrien

Psyk fik øjene op da jeg begyndte at tage overdosiser og ret voldsom, cuttenede , blev flere gange indlagt på psyk hvor ADHD-diagnosen blev fjernet fordi jeg kunne klare mig uden medicin, eller noget! men det var deres mening
Kom i Skema terpi men forløbet blev stoppet
i 2017 kom jeg i distrikt psykiatrien,
Flere indlæggelser og

2018 Brugerstyrret indlæggelser hvor jeg kunne blive indlagt ved hver 14. dag, jeg begynder jeg at få nogle krampe anfald. blev tjekket for epilepsi men det er PNES Anfald, besvimelserne begynder også der.

2019 bliver jeg uredet i psykiatrien, så der kom en Kompleks PTSD på listen af diagnoser samt nogle andre ting.

min far fik stilet en kræft diagnose og det var slemt men så mente de det var en fejl.

her i 2020 driller det hele igen, har det rigtigt skidt, går med en masse ubearbejdet lort, som ingen tør at tage ansvar for, jeg har intet overskud til at komme i aktivering, min far får ikke hjælp til at han faktisk har kræft i hovedet alligevel

har søgt hjælp igennem, center for seksuelt misbrugte, venter på samtale, venter på henvisning til klink for spiseforstyrrelser.

så ja der er meget i min rygsæk, meget som fylder hele tiden, har en depression igen, Pam vil ikke indlægge mig, så prøver at få styr på tankerne og selvskaden.

har været i aktivering er må sige den fra for noget tid, da jeg ikke ar noget overskud til det, prøver at have styr på hjemmet og de praktiske ting.

håber i vil følge mig, og læse mine blogs herinde.

undskyld det blev langt, men tak fordi du læste med

foto:privat