Solen skinner og byder sig ind
På en regnvejrsdag i mit trængte sind
Mens tårerne strømmer ned ad min kind
Og brystet mit gisper for mere vind
Enhver forandring kan smadre alt
Ingen forstår hvad i alverden er galt
Det er bare ikke præcist som aftalt?
Min tillid til verden og dem bliver halt
Hvorfor gør bare det dig så ked?
Det bliver jo bare på en anden led?
Men de så ikke hvor tankerne sled
Alt jeg kan gøre er at lægge mig ned
Og knuge lukket mit grædende øje
Og forsøge at mildne tankernes møje
Og tyranniske regler som ikke vil bøje
Indtil jeg endelig kan søvnen føje.