Videoværkstedet

Videoværkstedet

Undervisningen på videoværkstedet er fra gang til gang grundlæggende tilrettelagt på samme måde. Alt undervisning foregår på små hold og varer 3 timer, én gang om ugen. Alle undervisningsgange har den samme, grundlæggende struktur: først et fagligt oplæg fra underviseren, herefter følger en pause med let fællesspisning og til sidst er der individuelle filmøvelser, typisk af 20-30 sekunder. Afslutningsvist fremvises de for de andre.

Videoværkstedet er, som alt anden aktivitet på Outsideren, anlagt med henblik på udgivelse, der skal vise psykiatribrugeres erfaringer. Den vigtigste evne videoværkstedet skal bibringe deltagerne er at kunne fremstille eget liv og erfaringer, dramatisk effektfuldt for andre. Alle filmproduktioner skal sigte imod at blive vist på på den store filmfestival Don’t fear the weird på Cinemateket i september 2017.

Hver anden måned vil der være en grundlæggende evaluering, hvor der også spørges efter, om Outsiderens grundlæggende mål nås – nyt netværk, faglig identitet og åbning af nye handlemuligheder.

Forløbet på videoværkstedet sigter imod stadig større selvstændighed og mestring af produktionens forskellige aspekter. De emner, der vil blive gennemgået i løbet af kurset er:

 

  • Storywriting – hvilken historie, vil du gerne fortælle
  • Storywriting og billder
  • Etik
  • Lys
  • Opsamling + Evaluering
  • Redigering
  • Lyd og musik
  • Klip den færdig, selvom den ikke ’er’ færdig
  • Vis og fortæl om din film og dens mening