Mens jeg sidder her i min seng på psykiatrisk afdeling slår en særdeles spændende tanke ned i mig; er jeg blevet min sygdom? Er det den jeg fokuserer på? hvem er jeg egentlig? Hvem er jeg uden borderline og OCD? Uden funktionelle kramper, indlæggelser og medicin? Hvem er Line så?
Det er et godt spørgsmål sådan en onsdag aften. Et i forvejen grundlæggende spørgsmål, som blev essentielt, da jeg sad og skrev med en (der virkelig inspirerer mig!) som sagde at dem der kun ser min sygdom, ikke er værd at samle på.
Men ser jeg i virkeligheden mig selv som min sygdom? er jeg i virkeligheden dårligt selskab for mig selv?
Jeg har en klar forestilling om hvem jeg gerne VIL være uden indlæggelser og medicin. uden sygdom.
men hvis jeg lige nu skulle skrælle al sygdom væk ville jeg ikke vide hvad der var tilbage. Det er en ret skræmmende tanke.
Jeg vil gerne være en pige der kan gå i skole, være ude med venner, få en kæreste, have en hest og være glad det meste af tiden.
Lige nu kan jeg, lad mig se: intet af det!
Jeg er indlagt til aflastning og herinde er der rigtig meget fokus på sygdom og begrænsninger.
Et netværksmøde satte også lige på plads alt det jeg ikke kan og alt det jeg skal have hjælp til.
Er jeg egentlig selv en klods om benet i min egen udvikling? Er jeg groet fast i tanken om at jeg er syg og at det ikke udvikler sig?
kan man det når man kun er 18 år?
Det skal der i så fald laves om på!
Men hvem er jeg så lige nu?
jeg er en pige på 18 år
jeg elsker at ride
jeg elsker at gå lange ture
jeg smiler så tit jeg kan og har det mindste overskud
jeg elsker musik – på alle tider af døgnet
og en hel masse andre ting som jeg godt KAN – på trods af sygdom
Hvordan ser andre mig? Ser de, ligesom jeg, sygdom og vanskeligheder?
Eller ser de “den gamle Line” med energi og livsglæde, blot med et par skyer på himlen?
Min sagsbehandler spurgte mig her for nyligt hvem jeg var sådan helt grundlæggende?
Jeghar nu et klart svar til hende: Jeg er en pige med nogle udfordringer som jeg arbejder med. MEN jeg er også en pige med drømme og forhåbninger om fremtiden og som gerne vil nyde alle de sekunder og minutter, måske endda timer, jeg kan…