Nu er det jo blevet januar og tid til at kigge på det forgangne år.
Hvordan har det været?
Hvad er der sket?
Hvad har jeg lært? om mig selv? om andre?
For mig har året 2014 været et meget blandet år. Indlæggelser, diagnoser, efterskole og bosted. Et sammensurium af gode og mindre gode oplevelser.
Et sammensurium af gode og mindre gode oplevelser.
2014 startede egentlig rigtig godt ud. Jeg var på efterskole og i gang med at trappe ud af min antidepressiv medicin. Jeg var glad (og meget træt) men overvejende optimistisk.
I februar fik jeg et mindre “sammenbrud” som endte med en 4 dages indlæggelse på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Indlæggelsen i sig selv var ikke det værste men derimod reaktionen fra mine efterskolekammerater. De var uforstående, og det slog rigtig hårdt.
Senere, i april, blev jeg indlagt igen. Denne gang (for første gang) på den skærmede enhed. jeg var i den skærmede del i ni dage hvorefter jeg kom ud på den åbne. Jeg fik diagnosen OCD, hvilket jeg både var frustreret og lettet over.
Lettet fordi jeg kunne se mig selv i meget af det og derved ikke følte mig så underlig, og frustreret fordi jeg bare gerne ville være helt normal ligesom mine efterskolekammerater.
Jeg var indlagt i 5 uger hvorefter jeg blev skolepatient (hvor man kun går i den interne skole der er på afdelingen, men sover hjemme). Jeg kunne ikke komme tilbage på efterskolen, da jeg havde det rigtig dårligt sammen med min værelseskammerat og i øvrigt var rigtig træt. jeg kunne ikke magte særlig mange indtryk af gangen, og så er det ret svært at være på en efterskole.
Vice forstanderen på efterskolen (som jeg i øvrigt er rigtig glad for) ville ikke lade mig droppe ud, så jeg fik lov at komme på besøg på skolen så meget som jeg havde lyst til. Jeg havde også stadigvæk et værelse og nogle af mine ting, og det betød faktisk rigtig meget for mig.
Efter min indlæggelse på børne og ungdomspsykiatrisk afdeling, blev jeg indlagt på Filadelfia – et epilepsihospital på sjælland, (Jeg får i perioder sådan nogle funktionelle krampeanfald, som kun kan behandles på denne afdeling) til et otte ugers terapeutisk behandlingforløb.
Det var nok de hårdeste uger i mit liv. Hver eneste dag skulle jeg arbejde på min bakterieangst samtidig med at vi havde forskellige former for terapi fire timer/dagen i gennemsnit.
Efter fem uger fik jeg endnu et sammenbrud. Jeg blev paranoid og fik vrangforestillinger (jeg troede verden var helt anderledes skruet sammen og at alle mennesker var ude efter mig) Jeg blev indlagt igen på den skærmede enhed. Denne gang med mange fastholdelser, og tre bæltefikseringer. Det var min voldsommeste indlæggelse til dato. Jeg fik også diagnosen emotionel ustabil personlighedstruktur af borderline typen.
Fra oktober til december har jeg været indlagt seks gange. Ind i mellem de seks gange er jeg flyttet til et fantastisk bosted med noget rigtig godt personale. Jeg skal starte nyt medicin her om en lille uge og jeg skal snart starte på noget fjern-hf.
Alt i alt har 2014 været et meget turbulent år. ind i mellem efterskolegalla, indlæggelser, diagnoser og medicin, skulle der være tid til min 18-års fødselsdag, veninder, og så meget helt almindelig hverdag som muligt. Min mor fik orlov så hun kunne gå hjemme sammen med mig da jeg havde det allerværst.
Jeg har lært at et år kan have været et helvede, men at der kommer et nyt efter jul og nytår.
Jeg har lært at selvom alting ser fuldstændigt håbløst ud, så bliver det altid bedre igen. Jeg har lært hvem der er mine sande venner når det hele brænder på, hvem der står op for mig og hvem der stille lister sin vej.
Jeg har lært at et år kan have været et helvede, men at der kommer et nyt efter jul og nytår. At hver dag når jeg står op skal jeg arbejde med mig selv, men at det i sidste ende lønner sig.