Med tro, håb og ansvar kommer udvikling
”Alle er genier. Men hvis man dømmer en fisk ud fra dens evne til at klatre i træer, vil den hele sit liv tro at den er dum!”
For 20 år siden stiftede jeg bekendtskab med psykiatrien for første gang....
Glansbilledet der krakelerede
Den perfekte kvinde, den perfekte kæreste, den perfekte i det hele. Det er hvad dette samfund søger og forlanger.
Men glansbilledet er en illusion. Jeg har altid som så mange andre søgt efter det. Men det fi...
At blive “trigget”
Jeg bor på et bosted med mange unge mennesker med forskellige psykiske lidelser.
Jeg går op og ned af andre der, på hver deres måde, har det svært.
Vi snakker ofte om herude, hvad det vil sige at blive tr...
“Hvorfor fastholder du dig selv i din historie, ved at være offentlig med den?”
Jeg har gjort mig lidt tanker om det at stå frem med en historie, nu hvor jeg er rask og egentlig kan lægge den bag mig. Men det handler ikke om at slette min fortid, men om at give den en mening.
...
Ensomhed får dragen til at vågne
Dragen, monsteret i mit indre har sovet så længe, i flere år faktisk. Jeg troede at jeg havde kontrollen over det, at det vat mig, der styrede mit liv. Men nej, det er stadig dragen, der styrer mig.
Jeg har ...
Fra nul til 100 procents ansvar
Da jeg flyttede fra en psykiatrisk afdeling på bosted, blev jeg grundigt underrettet om, hvordan jeg skulle kontakte kommunen og søge kontanthjælp. Men ingen fortalte mig, at jeg selv skulle fjerne barberblad...
Anmeldelse: På jagt efter en lille smule lykke
Outsideren har været i biografen og set den italienske film ’Springtur i Toscana’. Et tempofyldt drama om to meget forskellige kvinder, der stikker af fra et psykiatrisk bosted for at finde den lykke, de i den ...
Vi er sårbare, ikke sindssyge
Jeg bor på bosted. Og vil gerne komme med et opråb: Her bor ikke udelukkende meget syge og utilregnelige mennesker. Jeg er forarget over mediernes ensidige fremstilling af bosteder, og ønsker at nuancere bill...
Jeg har nået “Destination almindeligt liv”
Den 1. april 2016 flyttede jeg, efter 11 års institutionsliv, ind i min egen lejlighed. Jeg havde fået hjælp med flytningen af Marianne, Per, Mads og Hugo, men da de alle var gået og jeg låste døren, blev der e...
Fra hemmelighed til virkelighed
For 10 år siden fortalte jeg mit livs største hemmelighed for første gang. Det var også startskuddet til tre års indlæggelse i psykiatrien. Jeg troede aldrig at jeg skulle fortælle den største hemmelighed til a...
Besparelser på bosteder: Personalet er også bare mennesker
I løbet af de seneste to år er der blevet sparet mange penge alene på mit bosted. Jeg har kunnet mærke det tydeligt på min egen krop, hos mine medbeboere, men også hos de ansatte. Alligevel har personalet formå...
Øh, hvordan gør man egentlig?
Jeg fyldte 29 i sidste uge, og det var min første fødselsdag udenfor institutionslivet. Jeg gik længe og frygtede den dag, og der var flere som begyndte at spørge, om jeg ikke skulle holde et eller andet. Jeg f...
Den bedste familie er den man selv vælger
Man vælger ikke selv sin familie og heller ikke sine forældre. I mange år betød min psykiske tilstand, at jeg ikke var i stand til, at være sammen med min familie. Jeg var bange for at være sammen med mange men...
Knivforbud på bosteder ændrer ingenting!
Så er medierne ude med riven igen, og vores arbejde med at nedbryde tabuer omkring psykisk sygdom, får igen et ordentligt hak.
BT skriver i dag på deres forside ”Venter bare på næste drab”
...
Vi er ikke født som tikkende bomber!
Endnu engang står vi for skud i medierne. Ja, det er os mennesker jeg snakker om. Eller psykisk syge om man vil, men måske trække den helt derud hvor vi kalder det tikkende bomber, for det er hvad vi endnu enga...