Der er sket rigtig meget siden sidst jeg har skrevet. Og jeg har ikke været så god til at få skrevet det ned, som er sket.
I november sidste år flyttede jeg i egen lejlighed efter at have boet på mit gamle bosted i fire år, og tre måneder. Overgangen fra institution, og til egen bolig var ret skræmmende, for pludselig var der ingen mennesker omkring mig, som jeg kunne gribe fat i, og lave noget sammen med. De første to måneder efter flytningen var der efterværn fra mit gamle bosted, hvilket betyder, at min gamle kontaktperson besøgte mig to gange om ugen, hvor vi fik snakket, og hun hjalp mig med indkøb og den slags praktiske ting. Jeg har også en støttekontaktperson fra kommunen, som kommer ud til mig en gang om ugen hun snakker også med mig, og hjælper med praktiske ting. Jeg synes det er gået rigtig godt for mig med at være flyttet i egen lejlighed, og det er rart for mig, at det er blevet sådan en succes for mig.
Det er rart at jeg har mit eget sted med mine egne ting, og jeg kan lukke min egen dør. Det bedste af det hele synes jeg er, at jeg ved præcis, hvor alle tingen er, og at der ikke er nogen, som flytter rundt på dem. Det gjorde de nemlig ret ofte på mit gamle bosted. Og så var det svært for mig, at finde tingene. Jeg har brug for at de er bestemte steder på grund af mit synshandicap.
Der er også sket det, at jeg er begyndt i skole, for få uger siden, og jeg er rigtig glad for det. Jeg går i et specialtilbud for unge, som har haft en svær skolegang, og måske ikke har nogle eksamener. Jeg er startet med dansk, da det er det fag, som jeg har nemmeste ved. Undervisningen er tilrettelagt en enkeltes niveau, så intet pres der. Og jeg skal til eksamen, når jeg er klar, og det er rigtig rart, så føler jeg mig ikke så stresset omkring det. Det er rart at have noget at stå op til, og igen at få proppet lærdom ind i hovedet. Jeg vil meget gerne ende med at blive medarbejder med brugererfaring også kaldet MB. Det kræver en sundhedsfaglig uddannelse, og jeg kan ikke rigtig blive hverken SOSU hjælper, assistent eller sygeplejerske på grund af mit synshandicap. Jeg har fundet ud af, at pædagogisk assistent også er en sundhedsfaglig uddannelse, og det kræver dansk og matematik på niendeklasses niveau, og derfor er jeg startet i skole igen.
Psykisk går det meget op og ned. Det svinger meget fra dag til dag, hvordan jeg har det. Aftnerne er stadig rigtig svære for mig med indre uro, tankemylder, tristhed, larmende stemmer og stor trang til selvskade. Når jeg har det sådan bruger jeg de strategier, som jeg har samlet sammen gennem tiden, og som jeg ved virker for mig. I november blev det hele for meget for mig med flytningen, som fyldte i mit hoved og stressede mig, og det endte med at jeg var selvskadende efter næsten fire år uden det. Men en gang på fire år er ikke ret meget. Jeg henvendt mig på Psykiatrisk skadestue, fordi jeg virkelig havde det skidt. Og efter en snak med lægen blev jeg sendt hjem med noget beroligende, da hun mente at hun ville gøre mig en bjørnetjeneste, hvis jeg blev indlagt. Hun sagde også, at jeg ikke havde det dårligt nok til at være der. Det har hun nok ret i, men det er ikke det jeg har brug for at hører, når jeg henvender mig der. Endnu en afvisning fra dem. Jo flere afvisninger jeg får jo mindre har jeg lyst til at henvende mig der igen. Jeg har ikke været indlagt siden februar 2013 så det er vel meget godt.