Af Tinne Buchholz Madsen Foto: Rasmus Cornelius Nielsen
På ’Don’t Fear the Weird’-festivalen, der fandt sted i sidste uge, blev den norske film ’Flink pike – good girl’ vist. Outsideren var med til at se filmen, der er dokumentaristen Solveig Melkeraaens fortælling om sin historie med svær depression. Efter filmen styrede Anja Steensig en debat om bl.a. perfektionisme og præstationssamfund, og vi fangede hende til et interview. Anja Steensig har været et kendt ansigt i de mange år, hun var TV-vært på programmer som bl.a. Go’ aften Danmark, men efter mødet med stress, angst og depression valgte hun at gå en anden vej. I dag har hun sin egen virksomhed, og laver bl.a. mentorforløb, holder foredrag og tilbyder guidede meditationer.
Filmen ’Flink pike – good girl’ viser flere situationer, hvor hovedpersonens omgivelser – selvom viljen er der – har svært ved at reagere hensigtsmæssigt overfor hendes sygdom. Det giver sig udslag i, at hun f.eks. bliver mødt med ’skulle vi nu ikke holde det lidt for os selv’ fra forældrene og opfordringen til at ’tænke positivt’ fra søsteren. Til trods for, at Anja Steensig har haft tre store depressioner i sit liv, er hun blevet forskånet for at hendes nære har mødt hende på samme måde:
– Jeg har været meget privilegeret. Jeg har haft mennesker omkring mig, der ikke var skræmte, og som kunne rumme mig, og gudskelov er jeg heller aldrig blevet mødt med sætningen ’tag dig sammen’, som man desværre stadig hører, at folk kan reagere med, fortæller hun.
Men der er andre følelser, hun godt kan nikke genkendende til i filmen. Medlemsskabet af ’flinkeskolen’ er et af dem. Da Anja Steensig blev ramt af sin første depression, var det nemlig fordi, hun slet ikke formåede at sætte nogle former for grænser i forhold til sin omverden:
– Jeg var så udpræget en pleaser, at det var vigtigere, at folk kunne lide mig, end at jeg havde det godt. Jeg var i TV-branchen, og det fyldte meget for mig, at folk synes, at jeg var smuk og klog hele tiden. Kombineret med et dårligt parforhold, som havde givet mit selvværd et ordentligt hak, fik det bægeret til at flyde over, forklarer hun.
Gik på kompromis med værdier
Anja Steensig var i tyverne, da hun fik sin første depression. Som mange andre ’førstegangsdepressive’ gennemlevede hun den, men fik ikke bagefter reflekteret tilstrækkeligt over, hvad der mon havde udløst den, og hvordan hun mon kunne undgå at komme ud for en ny.
– Jeg begik den fejl, som rigtig mange begår: Jeg startede forfra. Og tog hele den tunge bagage på igen, som jeg havde raget til mig. Og så blev jeg syg igen.
Hun kastede sig nemlig igen ud i arbejdslivet med fuld styrke, og nogle år efter, da hun fik sit første barn og kom retur fra barsel, varede det ikke længe, før hun fik stress, der udløste en depression:
– Det var en situation, hvor jeg i den grad var gået på kompromis med mine værdier. Jeg gik direkte fra barsel til et nyt job, hvor jeg stort set ikke så min lille datter, og det fik selvfølgelig filmen til at knække, siger hun.
Anja Steensig kæmpede sig tilbage igen. Men der gik ikke mere end endnu et par år, før hun fik sin tredje depression. Men denne var anderledes end de to foregående, fortæller hun:
– Jeg vil faktisk med fare for at lyde rigtig langhåret sige, at det var en stor spirituel oplevelse for mig. Al den overflade, jeg havde været så ivrig efter at smøre på i årenes løb, var blevet skrabet så endegyldigt af, så der slet ikke var nogen tvivl om, at mit liv skulle tage en drejning – at jeg skulle sadle om. Jeg følte mig hundrede gange mere følsom end normalt – og meget, meget sårbar, men det var på en god måde.
Og netop sårbarhed – og hvordan vi forholder os til begrebet – er en kæphest for Anja Steensig.
– Sårbarhed forveksles ofte med skrøbelighed, og det mener jeg er så misforstået. Sårbarhed er jo netop evnen til at stille sig frem i skudlinjen og sige ’Tag mig som jeg er, eller lad være’. Det er der ikke noget skrøbeligt ved, tværtimod mener jeg det kræver meget styrke og mod, understreger hun.
En mulighed for at nulstille
Da Anja Steensig kom sig efter sin sidste depression, blev det hurtigt tydeligt for hende, at hun, fordi hun ’havde skrabet det sidste fernis af’ skulle lave arbejde med noget andet end TV. Hun startede først en smykkevirksomhed, og i dag lever hun bl.a. af at lave mentorforløb, hvor hun hjælper andre til at finde den vej, der er rigtig for dem. Et arbejde, der giver hende tilfredsstillelse og glæde hver dag .
– Vi er allesammen på vores egen rejse gennem livet, og det er vores eget ansvar at finde et nyt sted at tage hen, hvis vi bliver ved med at synes, vi støder på forhindringer på den vej, vi først har valgt. Det paradoksale er, at vi mennesker har så travlt med at forskanse os bag en masse facader, fordi vi er så ivrige efter at passe ind i forskellige sammenhænge; og så ender det med, at folk ikke kan se, hvem vi er, og endnu værre: at vi selv får svært ved at finde ud af det. Jeg prøver at hjælpe folk til at guide sig frem til den person, som det er meningen, de skal være, forklarer hun.
Når Anja Steensig selv er kommet derhen, hvor hun gerne vil være, skyldes det i høj grad, at hun har brugt sine udflugter til sindets mørkeste kroge til noget konstruktivt. Nemlig at stoppe op og mærke efter, hvad hun havde lyst til.
– Der er ingenting, der har lært mig mere om mig selv og min omverden. Og styrket mig mere i, hvad der er mine værdier og min sandhed. Det er derfor, jeg faktisk betegner mine depressioner som en gave, der gav mig mulighed for at nulstille og starte forfra, siger hun.
Vil du læse mere om Anja Steensig og f.eks. downloade guidede meditationer, kan du gå ind på www.anjasteensig.dk .