Jeg bor på et bosted med mange unge mennesker med forskellige psykiske lidelser.
Jeg går op og ned af andre der, på hver deres måde, har det svært.
Vi snakker ofte om herude, hvad det vil sige at blive trigget. Hvad betyder det? Hvorfor bliver man trigget af andre? Og mest af alt; hvordan undgår man at blive trigget af andre?
At blive trigget handler om at man bliver følelsesmæssigt påvirket af andres adfærd.
For mit vedkommende handler det blandt andet om min spiseforstyrrelse. Vi er efterhånden et par stykker på mit bosted der kæmper med en spiseforstyrrelse. Når jeg, i mine sårbare perioder, sidder ved et måltid hvor f. eks er en af de andre piger ikke spiser kan jeg blive trigget.
”Hvis de ikke behøver at spise, hvorfor skal jeg så?”
”Er det fordi de gerne vil tabe sig?”
”Hvis de synes de skal tabe sig, betyder det så at jeg også skal tabe mig?”
”Hvis jeg skal tabe mig, så må jeg hellere springe måltidet over!”
På et splitsekund er mit hoved fyldt med disse tanker.
Ofte går det så stærkt i mit hoved at jeg ikke når at få tænkte nogle konstruktive ”mod-tanker”.
Men hvorfor bliver man trigget?
Jeg vil jo ikke have det lige så dårligt som den medbeboer der ikke spiser noget. Og hvis jeg gerne vil have det bedre, hvorfor er det så at en stor del af mig trækker hen imod dét, som jeg med min fornuft godt ved er den forkerte vej.
Jeg tror det handler om at følelser og fornuft er to meget forskellige ting.
Med min fornuft ved jeg jo godt, at det ikke hjælper noget, ikke at spise. Jeg ved godt, at hvis jeg skal videre i min behandling, så kræver det, at jeg får spist min mad, så jeg derefter kan begynde at arbejde med de svære følelser jeg rummer.
Mine følelser derimod er helt anderledes. De er forvirrende, skræmmende, store og voldsomme. De er umulige at holde styr på og kontrollere.
Da følelserne var allerværst fandt jeg ud af, at jeg kunne kontrollere dem en lille smule, ved at kontrollere mit madindtag. Det virkede – for en stund. En meget kort stund. Men når man står midt i et virvar af følelser, så griber man alt hvad der er i nærheden.
Når jeg ser andre, som ikke spiser, bliver jeg i tvivl om, hvorvidt de har ret i, at man får det bedre ved ikke at spise. Eller rettere sagt, mine følelser bliver i tvivl. Desværre kan følelserne overskygge fornuften og derved kommer jeg til at handle på mine følelser.
Men hvordan undgår man så at blive trigget?
For mig har det hjulpet at tage ”skyklapperne” på. At se lige frem, følge min behandling og se efter mine mål. For jeg er et selvstændigt individ. Jeg har mit eget liv. Jeg har drømme og mål og jeg vil kæmpe for at nå dem.
Der er ikke nogen der skal, bevidst eller ubevidst, stikke en kæp i hjulet på mine fremtidsdrømme.
Jeg vil kæmpe videre for ikke at blive trigget. For at tænke mine tanker i stedet for at hoppe med på den vogn, der kører den forkerte vej. Det er hårdt arbejde, men i sidste ende bliver man kun stærkere.