Klokkerne ringer for psykiatrien

Her er nogle morgentanker, jeg har gjort mig ovenpå den store happening “en værdig psykiatri for alle” på Christiansborg Slotsplads. Den konkrete anledning til min lille selfievideo er, at depressionens modbydelige hugtænder nu også har bidt sig fast i politikeren, “den hårde hund”, Henrik Sass Larsen (A), og budskabet til politikerne er, at psykiske lidelser som depression, angst og PTSD, mv. altså ikke er noget, der kun rammer nogle få svage personer. De rammer bredt og på tværs af sociale baggrunde, alder osv. Og de rammer UHYGGELIGT mange i dette vanvittige, præstationsorienterede samfund. Faktisk hver trejde af os. Jeg gentager: HVER TREDJE dansker rammes af psykisk sygdom. Dermed er det en af de største folkesygdomme herhjemme.

Psykiatrien koster i dag svimlende 55 milliarder, men kun 10% bliver brugt til behandling. Hver fjerde indlæggelse er en genindlæggelse. Og på jobcentrene producerer man i øjeblikket psykiatriske tilfælde i stedet for at hjælpe syge mennesker.

Der burde satses langt med på forebyggelse og recovery. Det ville også betale sig for samfundet, da mange, som er nået langt med deres recovery, igen ville kunne gå på arbejde og betale skat.

Så kære politikere: Lev nu op til de løfter, I gav i valgkampen og giv os en værdig psykiatri – som er på finansloven og bygger på en tiårig handlingsplan udarbejdet af en bred kreds af fagpersoner.

 

Her er min video:

https://youtu.be/jBJbRL5GZHE

 

 

 

Folkene bag happeningen har fået nyt logo og er parate med nye fremstød, når folketinget åbner

 

 

 

Jeg har tidligere skrevet dette indlæg om, at vi måske nok er blandt verdens lykkeligste folkeslag, men at hver fjerde af os lider af angst. Hvordan hænger det sammen?

https://outsideren.dk/2017/03/07/vi-verdens-lykkeligste-hver-fjerde-os-lider-angst/