I sidste uge fik jeg taget nogle blodprøver, målt blodtryk og fik lavet et ekg hos sygeplejersken..
Jeg har så været ved lægen i dag og alt så fint ud og jeg skal komme til nyt tjek om et halvt år pga min medicin.
Jeg havde en rigtig god snak med lægen ang terapi. Han fortalte nogle ting, som jeg ikke havde tænkt over. Selvfølgelig kunne han godt forstå mine bekymringer, men at meget af det jeg beskrev er jo en del af personligheden fx at jeg er meget ængstelig anlagt og jeg er meget følsom..
Det kan en psykolog have svært ved at ændre.. Især for jeg har været i terapi før og jeg har fået at vide, at jeg har en god sygdomsindsigt.
Jeg har været i arbejdsprøvning og en masse hårde kampe mod jobcentret at jeg nok har lidt en efterreaktion på det hele.. At nu har jeg flexjob hvad skal der nu ske – agtigt
Jeg har været så raskløst og helt rundt på gulvet.. Min tanker har kørt på højtryk og nu skal jeg arbejde med noget nyt.. I stedet for at puste lidt ud og nyde at jeg har et job, jeg er glad for..
Selvfølgelig var min læge ikke afvisende for en henvisning til psykolog, men han synes lige jeg skulle se tiden an.. For måske løse det sig af sig selv..
Jeg tænker, at jeg selv kan finde ud af hvordan jeg møde nye mennesker med et stille og roligt tempo. Jeg skal finde en balance mellem det sociale og alenetid.
Lægen roste mig meget og syntes, at jeg klarer det godt så mange af de ting jeg forklarede, var jo en natur reaktion på det hele.. Men det er der, jeg synes, det er svært for, hvornår er det en naturlig reaktion og hvornår kammer det over til angst eller andet psykisk..
Han sagde også, at det handler om at acceptere sig selv for den man er.. Det synes jeg er svært, men jeg vil gerne blive bedre..