Nogle dage prøver min ocd at styre mig, især hvis det handler om noget meget specifikt.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har altid været bange for, om jeg havde slugt noget farligt.

En overgang gik jeg på VUC, da jeg ikke vidste, hvad jeg lige skulle.

Jeg havde igen oplevet at måtte opgive en uddannelse, som var for stressende for mig, og jeg kunne ikke leve op til forventningerne. Set i bakspejlet var det nok et dårligt valg til at begynde med.

Jeg ville så gerne gennemføre noget ligesom alle andre. Desværre var det ikke så nemt.

Jeg begyndte at genvinde min selvtillid med de forskellige fag. Desværre var jeg nødt til at fravælge nogle fag undervejs.

I naturfag frøs jeg fuldstændig fast kunne ikke koncentrere mig om forsøget. En klassekammerat vidste godt, jeg havde ocd. Pludselig kunne hun se, at jeg ændrede adfærd. Fra at være smilende og glad til at være stiv af skræk.

Jeg kan ikke huske så meget af forsøget, kun at det havde med forskellige flydende væsker at gøre, og hvordan det fungerer i vand.

Heldigvis kom jeg på hold med min klassekammerat, men det var faktisk hende, der lavede det hele.

Jeg var så bange for at få disse væsker på hænderne, eller jeg ville kom til at sluge det.

Set med min fornuft ved jeg godt, at det ikke ville ske.

Aldrig har en time været så lang og heldigvis havde jeg fri bagefter.

Jeg var så påvirket af situationen og skyndte mig ud af lokalet, da jeg havde mulighed for det. Jeg vaskede mine hænder rigtig mange gange, inden jeg skulle hjem.

Efter skolen skulle jeg hente min datter fra vuggestuen. Turen hjem plejede at være hyggelig, bare ikke lige den dag.

Jeg fik øje på en hæk med nogle røde bær og så kørte tankerne på højtryk, at jeg ville komme til at sluge et par små bær og dø af dem, fordi de nok var giftige.

Rent fysisk rystede jeg mit hoved for at stoppe de mange tvangstanker.

I stedet ledte jeg min opmærksomhed hen på min datter og snakkede med hende hele vejen hjem. På den måde fik jeg en sejr, at jeg stadig havde kontrollen over min ocd.

I rigtig mange situationer har min datter hjulpet mig igennem svære tider ved at fokusere på, at hun havde det godt. På den måde fik jeg en pause fra alle disse tanker og ritualer, der kunne fylde rigtig meget i perioder.

Jeg tror, at man skal have fokus på andre ting, som gør én glad. Fx at tage med til arrangementer på min datters skole, selvom det påvirkede min angst.

Men det er det hele værd, når jeg ser min datter være stolt af, at jeg også så hendes teaterstykke.

Jeg har vidst fra starten af, at jeg har ocd, og som jeg har været i behandling for i rigtige mange år, men at jeg også er mor, som ønsker at være der for min datter.

Jeg synes, det er så synd for de børn, der bliver så påvirket af deres forældre psykiske lidelser, for der er så mange muligheder.

Jeg ved godt, det er svært, og det kræver, at man er pissestædig, og min datters far var ikke typen, der tog hensyn til det eller ville skåne mig, hvis jeg ikke magtede de forskellige sociale arrangementer.

For er der noget, som dræner mig, er det virkelig arrangementer på skolen, familiefester eller møde nye mennesker.

Alligevel gør jeg det for min datter og også for min egen skyld, for det er en sejr at opleve, at man også kunne klare det.

 

 

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.