Af Susanne Bang, skribent for Outsideren.
De to forfattere, psykologerne Henrik Tingleff og Vibeke Lunding-Gregersen begynder med at definere compassion: Compassion er en åbenhed over for egen og andres lidelse samt et dybfølt ønske om både at lindre og forebygge.
Bogen er en del af serien ”kort og godt” og er også en meget overskuelig fremstilling. På 118 A5-sider – med god plads i margener – er den ikke vanskelig at komme igennem. Sprogligt er den let at gå til. Forfatterne benytter den engelske term ”compassion” konsekvent hele vejen igennem og altså ikke det danske ord ”medfølelse”.
En af hovedpointerne med bogen er at forstå, at det at praktisere medfølelse – eller compassion som det kaldes – ikke alene handler om at gøre gode gerninger. Compassion er en tilgang til livet, til sig selv og andre. Man må have en åbenhed og en rummelighed og være modtagelig som menneske for at kunne mærke andres smerte.
Compassion er vejen til sundhed
Som forfatterne peger på, så har vi i vores samfund enorme problemer med stress og depressive tilstande. Som aldrig før er vi udfordret af massiv mistrivsel og mentale lidelser af forskellig art. Måske kan compassion være en særlig nøgle til forandring?
Undersøgelser har vist, skriver forfatterne, at evnen til at praktisere medfølelse hænger sammen med graden af trivsel hos det enkelte menneske. Også evnen til at vise medfølelse overfor sig selv, at praktisere egenomsorg, er associeret med bedre trivsel generelt. Compassion bidrager til sundere relationer, og sunde relationer giver bedre liv, som i bogen formuleres således:
– Gode og sunde relationer holder mennesker sundere, gladere og mere tilfredse med livet end socialklasse, gener og IQ, penge og succes.
En primitiv kultur må forandres
Som samfund er vi på mange måder drevet af en meget primitiv kultur, der fordrer dominans, konkurrence, sammenligninger, status, magt og grådighed: ”Den mørke side”. Derfor efterspørger forfatterne et større fokus på vores mere civiliserede ”gode side”, der handler om medmenneskelighed og omsorg.
På den måde argumenterer de for, at vi som samfund må lære at dyrke vores evolutionært mere civiliserede dele af hjernen i langt højere grad. Et samfund, hvor vi søger at vise ægte interesse for hinanden. Et samfund, hvor vi ikke hakker på hinanden eller os selv, men vil animere hinanden til altruistiske motiver i stedet for egotænkning. Hvor vi prioriterer omsorgen for hinanden langt højere end det at præstere.
Når vi er gode sammen, og gode til at vise hensyn til hinanden, gode til at samarbejde, og støtte hinanden, så får vi bedre og sundere relationer. Og netop sunde relationer er nøgleordet for trivsel.
– Evolutionen favoriserede de mennesker, der udviklede evnen til at sætte sig i andres sted, danne nære relationer og føle sig som en del af en gruppe.
Hvordan bliver hjernen klar til compassion?
Forfatterne gennemgår tre systemer i hjernen, der må være i balance, for at vi kan være medfølende.
Der er ”den gamle hjerne”, som er det ældste system og sæde for drifter til overlevelse og reproduktion. Det styres af adrenalin og stresshormonet kortisol og aktiveres ved faktiske eller indbildte trusler, hvor vi kan reagere med at kæmpe eller flygte. Vores alarmsystem.
Herefter findes området for motivation, der i høj grad styres af vores følelser, og driver os mod noget ønskeligt. Sex, mad, magt. Dette belønningscenter styres af stoffet dopamin, som udløses igen og igen, når vi oplever velbehag eller en rus. Det tredje system er vigtigt for af afbalancere de to første. Det kaldes det beroligende system.
Kroppen kan ikke holde til at være i alarmberedskab eller være ”høj” hele tiden. Det er også en af de mange gode pointer, som forfatterne kommer ind på. De sætter spørgsmålstegn ved værdierne i vores samfund, der i høj grad handler om præstation og konstant higen efter nydelse – at være ”høje”. Uden det beroligende system, evnen til at geare ned, kan vi komme på afveje.
Ro på
Bogen argumenterer for betydningen af at geare ned og dermed evnen til at skabe balance.
– Hvis vi både privat og professionelt giver plads til det, der aktiverer og stimulerer det beroligende system, hvis vi giver plads til både os selv og hinanden – og især til vores reaktioner og relationer – så genskabes balancen.
Forfatterne peger på, at medfølelse er noget, vi gør naturligt, men de taler også for, at vi må være bevidste om vores tilgang, og vi må gøre medfølelse til et aktivt tilvalg. Kunsten er at berolige dit sind, så du kan bruge drivkraften og motivationen fra de to andre systemer.
– Hvis vi skal nå derhen, hvor compassion for alvor er en del af den måde, vi er sammen på, taler sammen på og handler på, er vi nødt til at være mere til stede i det beroligende system. Vi er nødt til at være klar til compassion. Og hvordan skal det så lykkes for os?
Nærvær er vejen til compassion
– Når vi investerer tid og nærvær i hinanden, får vi netop mulighed for at lægge mærke til andre menneskers reaktioner, tilstand og dermed lidelse. Man kan sætte sig i den andens sted og finde ud af, hvad han eller hun – eller en selv – har brug for.
Et af kapitlerne handler om, hvordan vi skaber tid og nærvær. Det handler om strategier for at være bevidst til stede i nuet. At være nærværende. Her henviser forfatterne til Jon Kabat-Zinn, der var pioner indenfor mindfulness-tilgangen. En metode går ud på at praktisere rolig vejrtrækning, hvilket kan opøves, hvis man opdager, at man af natur har svært ved det. En anden metode er visualiseringsøvelser, hvor man fokuserer på positive og beroligende indre billeder, der skaber ro og balance. Herudover opfordrer de læseren til at se på skærmtidsforbruget, mobilvaner og undgåelse af multitasking.
Forfatterne opfordrer også læseren til at foretage en selvransagelse. Man kan for eksempel spørge sig selv:
– Hvordan hjælper du dig selv og dem omkring dig til at slappe af og fokusere på opgaven, slippe bekymringer og have overskud til fællesskabet?
Bevidsthed om en adfærd vi godt kender
Det var dejligt at læse bogen, der jo på mange måder behandler en gammelkendt god dyd: Barmhjertighed. At møde andre med rummelighed og tolerance, at favne med empati. Det er ikke nyt. Som læser forstår jeg compassion som en måde, hvorpå vi indstiller hjertet på en særlig frekvens. Med åbenhed og et dybtfølt ønske om at lindre og forebygge lidelse kan vi så gå ud og møde verden.
Vi har altid kendt til barmhjertighed. I biblen hører vi om den barmhjertige samaritaner, og Kierkegaard har skrevet ”Kærlighedens gerninger”. Teologer og tænkere har beskrevet fænomenet i årtusinder. Alligevel accepterer jeg som læser præmissen med at indføre et ”nyt” begreb. Psykologer kan forske og dokumentere effekterne. Og jeg synes, det er vigtigt at psykologerne beskæftiger sig med viden og termer, der beskriver det sunde sind.
Læs bogen for at motivere dig selv, og bliv en lidt bedre medfølende variant af dig selv.
Titel: ”Kort og godt om compassion”
Forfattere: Henrik Tingleff og Vibeke Lunding-Gregersen
Forlag: Dansk Psykologisk Forlag, 2019.